Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - DAGLANNET - Tredje handling - Tredje møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490 DAGLANNET
Dag. F. e. at leve uten?
Ragna. Også det — hvis de vil.
Dag. For barn det må bli?
Ragna. Ja, ikke sant? Jeg har aldrig set så velopdragne barn.
Dag. Nej, det kan jeg tænke. Når de får gjøre akkurat hvad
de selv vil. — Dette interesserer mig overordentlig.
Ragna. De har lært hvad de skal ville, skjønner du ...
Dag. Naturligvis.
Ragna. Og lært at ville. Deres vilje er aldrig blet knækket.
Dag. Jeg siger igjæn: for barn det må bli!
Ragna. Og for voksne, far! Det glæder mig virkelig at du har
forståt mig.
Dag. Ja, forståt dig? — Du er den frækkeste tøs som
nogensinne er vændt hjæm.
RAGNA (springer op).
DAG (rejser sig og lægger til:) Det er du!
Ragna. Men du storeste Gud!
Dag. Ikke denne frivole bruk av Guds navn! Det forarget mig
også, da du fortalte.
Ragna. Det kan være. Men hvad galt har jeg ellers sagt? Jeg
har jo bare fortalt.
Dag (rasende). Ikke anstil dig som du ikke vet hvad galt du har
sagt!—Jeg tænkte at høre noget ganske annet. Taknemlighed for
at jeg grep in i din Skjæbne og sendte dig til pensjonen i Paris.
Unskyllning for at du rømte derifra. Du forstår da vel hvad det
var for slag i ansigtet på dine forældre?
Ragna. Det var visst meget ille. Men jeg har selv gjort det
godt igjæn.
Dag. Og da er det det samme med os?
Ragna. Jeg skulde begynne med at be om forladelse?
Dag. Du er svært kaut på det, Ragna!
Ragna. Det synes du? — Vet du hvad jeg synes? At vi
overhodet ikke skulde ha begynt på det der.
Dag. Nej, der skal begynnes med i hvær sætning, indirekte,
frivolt, at føre anklage mot din far? Således skal der begynnes!
Ragna. Hør, far —!
Dag (avbryter). Det er visst bedre du hører litt på mig, min pike!
Ragna. Nej, nu får det være nok!
Dag. S—å! — Du forstår bestemt ikke hvor lite du har hørt
mig? Hvor hensynsfull jeg har været mot dig?
Ragna. Du?!
Dag. Den gang du sprang her med denne — jeg kan ikke
bekvemme mig til at nævne hans navn; jeg finner det ufint av dig
at du har båret det! —, da sa jeg ikke ett ord til dig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
