Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: I begyndelsen —. Novell
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/ BEGYNDELSEN
Derför synes hun ogsaa at navnet Inger er
sennepsgult. Sommetider har jo barn det slik,
at enkelte ord og navner vækker enslags
synsassociationer av farvenuancer. Navnene paa
ukedagene for eksempel. Mandag har Ingvild
altid tænkt sig blygraa, men tirsdag er
blan-kere hvitgraa, omtrent som maven paa en
fisk. Onsdag er pen, lyst rødgul som mursten,
og torsdag er ogsaa vakker, blaagraa og
farve-skimrende som halsen paa enslags duer.
Fredag er gul og lørdag er grøn, men søndag
er som naar en snehvit duk blir foldet ut paa
et bord.
Ogsaa mange menneskenavner vækker
fore-stillingen om farver. De fleste navner paa O
er røde — Ole og Olav og Olaug er vakkert
røde, men Olga er falmet. Alf og Alfred og
Alfhild er skittent blaarøde som tynd
saft-suppe. Men alle navner som begynder paa
Ing er gule. Inger er sennepsgult, men
Ingeborg er et vakkert navn som ligner rødgule
roser, og Ivar er som en moden kornaker.
Ingvild er ogsaa et gult navn, men det
kommer an paa i hvilken förbindelse hun tænker
paa sig selv, om det er pent eller ikke. Det
kan være nydelig, dunet lysegult og
hvit-grønt som primular. Men i förbindelse med
skolen for eksempel er det graagult som vaat,
dau leire.
II.
De virkelige minderne om denne tidligste
barndomstiden ligger med langt imellem som
sterkt belyste flekker i et stort land av mørke.
Men foruten det som hun selv husker vet
hun en hel del om denne tiden, av det som
andre har fortalt hende. Ogsaa disse
fortæl-lingerne har skapt erindringsbilleder, men om
dem vet hun godt at de er fantasibilleder. —
Der er for eksempel den julekvelden da hun
var halvandet aar gammel. Hendes mor hadde
pyntet juletræ og bedt ind til sig sin far og
sin gamle tante og de unge søstrerne sine.
Hun hadde klædd ut Ingvild i graa kofte og
rød toplue og hun skulde dele ut
julepresen-terne og si glædelig jul. Men Ingvild hadde
det med at anbringe r-lyder i begyndeisen
av ordene, saa hun sa „grædelig rul”.
Hun har hørt dette saa ofte saa hun har
set det for sig — men ikke paa samme maaten
som hun ser for sig det hun virkelig husker.
Og først efteråt hun blev voksen har hun
for-staatt, hvad det skulde bety. — Ingvilds
mormor døde paa en juleaften. Da var Anine,
Ingvilds mor, elleve aar gammel og den
yngste tanten otte dager. Det sisste Anine
husker av sin mor var at hun sat i sengen,
støttet op med puter, lo og ønsket sin ældste
datter god fornøielse, for Anine skulde paa
barneball og var inde og viste sig frem i
stasen sin, för hun gik. Men om kvelden kom
piken som skulde hente hende og sa, de
skulde gaa til en onkel og tante, for moren
hadde det ikke saa godt. Og etpar dager efter,
selve julekvelden, kom saa tanten og sa at
hendes mor var død.
Siden hadde juleaften der i huset været den
tristeste dag i aaret. Juletiden ellers var
festlig nokk, med vognporten hængende fuld av
gjæss og ænder, fadeburet fuldt av julekaker
og god mat, og der var baller og kanefarter
i maaneskin. Naar først selve juleaften var
overstaatt. Morfar kom ind, gav barna
pre-senterne, og saa gik han og laaste sig inde
paa sit kontor. Og tanten som stelte huset for
sin svoger hyssjet paa dem, hvis de glemte sig
og lo — deres far maatte ikke høre det. —
Saa dette var ogsaa det første juletræet som
Ingvilds mor og hendes søstre hadde hat. Og
den lille julenissen skulde vel bety svært
meget —.
Da Ingvilds far og mor giftet sig hadde
det været meningen at de skulde reise i
utlandet i flere aar. Han hadde tatt op et
viden-skapelig arbeide, som vilde ha ført ham til
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
