Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Landquist: August Strindberg och Edvard Brandes - II. Judefrågan mellan Brandes och Strindberg - III. Strindberg i åttiotalets Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHN LANDQUIST
er Hykleriet og Overtroen anerkendte som
Samfundets højeste Livsmagter af Staten. Den
Tanke er dog ligesaa oprørende som
ned-trykkende, at den fuldkomne Meningsløshed
anses som det Allerfineste og Allerædleste
og at man tvinges til at behandle den med
Respekt — da man ellers simpelthen
kommer i Tugthuset. Tænk, at der gives et Begreb
som Blasfemi! Jeg vil gærne spørge, om
hvorledes man skal kunne fordre af mig, at
jeg skal have Gnist af Agtelse for hvad jeg
ikke tror paa. Hvorfor er det ikke Blasfemi,
naar man udskælder Voltaire eller Flaubert?
Naa, jeg vil tilstaa Dig, at jeg ogsaa har et
Horn i Siden paa Moralen, og desformedelst
takker jeg Dig, fordi Du i djærve Ord
satiri-serede over den möderne Handske-literatur.
Ikke, at jeg tror en Stump paa alt deres Vaas
om Kyskhed og Ægteskab. — — —-Jeg
tænker ogsaa, at disse norsk-danske
over-spændte Fordringer til Ægteskabet, sprænger
denne tarvelige Institution ganske i Luften.
Desværre ikke i vor Levetid; vore
Efterkom-mere vil i alle Henseender have det langt
behageligere.
Ogsaa naar den store Revolution har været.
Jeg giver Dig Ret i, at den kommer fra
Tyskland. Blot Bismarck kunde krepere — jeg
synes, vi allerhelst burde opfordre ham
der-til. Naar det er sket, saa kommer de tyske
Socialister, og saa rokkes det gamle
Samfunds Grundpiller.”
I brevets fortsättning berör Brändes också
Levertin, som han nyss råkat i Köpenhamn.
Han ”synes meget godt om den beskedne og
förståndige Fyr, der dukker sig en Smule,
er fin og elskværdig — som de bedste fra
Ghettoen er. Han har Talent — og den unge
Hedberg, noget — men Geijerstam næsten
intet, alligevel spiller han størst Rolle, hvad
jeg ikke formaar at begribe.”
Han har överenskommit med Levertin att
sätta hans ”Konflikter” som följetong i
Politiken. Han nämner slutligen att han har ”en
flink, intelligent og fritænkersk Forlægger
Philipsen — naturligvis en Jøde” och frågar
Strindberg om han inte vill ha ut den
bebådade andra delen av ”Giftas” på danska.
III.
Strindberg i åttiotalets Danmark
Den härmed återupptagna förbindelsen
med Edvard Brändes fick hastigt avsevärda
resultat. Den av Brändes i hans brev nämnda
bokförläggaren Gustav Philipsen åtog sig att
utge Strindbergs ”Utopier”, som utkom på
danska samma år, 1885, under titeln
”Isbrud”. Brändes var nöjd med mottagandet:
”Du kan umuligt forestille Dig”, skriver han,
"hvilken Nytte Isbrud gør her i Landet;
Bønder og Borgere læser Bogen.” Samtidigt
utkom ”Röda rummet” som följetong i
Politiken och följande år i bokform hos
Philipsen. Brändes sörjde strax för en dansk
upplaga av den på våren 1886 utkomna
”Tjänstekvinnans son”. ”Jeg læste”, skriver han
9 juni, ”Bogen i gaar og fik i dag Philipsen
til at udgive den. Jeg lykønsker Dig af
Hjærtet til Bogen. Den er betydelig og
gavn-lig og dybsindig og ærlig.” Strindberg fick
fyrahundra kronor för första upplagan.
Brändes gör anspråk på att Strindberg
skulle helt och hållet anförtro sina intressen
i Danmark åt honom. ”Endelig: vær saa
ven-lig”, skriver han, ”at betragte mig som din
Befuldmægtiget her i Danmark. Det vil sige,
annuler alle gamle Aftaler og slut ingen nye
uden gennein mig. Dette kan se grueligt
paa-trængende ud, men da jeg ikke har mindste
egoistiske Tanke derved, da jeg bare vil se
at indvinde dig noget Honorar og en
Læse-kreds til, da jeg vil forsøge at sikre dig en
flink og frisindet Forlægger for kommende
og maaske gamle Ting, saa optag denne
Anmodning in bonam partem.”
Han kan nyårsafton 1886 med skäl vara
tillfredsställd över resultatet av halvtannat
års ansträngningar. ”Det gamle Aar har
gjort dig svært kendt i Danmark. For 6 Aar
siden, da vi begyndte Bekendtskabet, var du
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
