Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Isak Dinesen: Karyatiderne. En ufuldendt fantastisk Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISAK DINESEN
K A R YATID E R N E
En uf uldendt f ant as t i sk Fortælling
I.
En Sommerdag for snart Hundrede Aar
siden havde to Vogne og et Par Rideheste
gjort Holdt paa en aaben Plads i Sko ven,
nær Salat i Provinsen Dordogne, i Frankrig.
Kuskene var staaet ned fra Kuskesæderne, de
stod ved siden af deres Heste, og fodrede dem
med Brødstumper. Den ene Vogn var en
Landauer med et Förspänd af fire Heste, den
anden var en let, elegant lille Cabriolet. Af
Ridehestene var den ene sort og den anden
graa.
En Aa løb tværs igennem Skovsletten. Nær
ved det Sted, hvor Vognene holdt, udvidede
den sig og blev bredere og fladere, og de
græs-groede Banker var her traadt ned af det Kvæg,
som kom til Vadestedet for at drikke.
Himlen var høj og blaa. Hele Vejen langs
Horisonten havde store graa og rosenrøde
Skyer taarnet sig op, de varslede Torden.
Men Eftermiddagen var klar og blikstille. Aaen
kom ud af Tykningen i Skoven, hvor Solens
Straaler faldt ned i den som en fin Regn af
Guld, og herude paa den aabne Plads gengav
Vandfladen den blaa Himmel saa frimodigt
som et Spejl.
Af det Selskab, som var kommet ud i Skoven
til Vogns og til Hest var to Damer og et
Par Barnepiger i Færd med at bade tre Børn
i Aaen og snakkede og lo under Arbejdet.
Børnenes Klædningsstykker laa spredt paa
Grønsværen sammen med Damernes opslaaede
Parasoller, saa broget og muntert som Blomster
i et Blomsterbed. De unge Damer med deres
slanke Midier og vide, folderige Kjoler lignede
selv Pæoner paa smækre Stilke, der var
ynde-fuldt slynget bort paa Græsset, med
Stæng-lerne opefter.
De tre Børns Moder, en høj, slank, ung
Dame med et smalt Ansigt og store, mørke,
stjernelignende Øjne, havde bundet et
Knip-lingslommetørklæde om Hovedet. Hun holdt
sin lille, nøgne Søn ud i Vandet og skændte
højrøstet paa et solidt, ungt Kvindfolk i
Provinsens Dragt, der stod barbenet og opkiltret
midt i Strømmen for at tage imod ham. Den
lille Dreng stirrede stift paa sin Moder med
hendes egne store sorte Øjne, urolig ved hele
Foretagendet og endnu i Tvivl om, at det
virkelig var Kvindernes Mening, at han skulde
ned i Vandet.
De to ældste Børn, to Piger paa fem og
seks Aar, en lys og en mørk, sprang af alle
Kræfter ned ad Aaen med deres Haar surret
op i Papilotter. Den ene af dem rev i Farten
de tjavsede, mørkrosa Hjortetrøstblomster af
Banken langs med Strømmen. Den anden
pj askede ned ad med Aaen, kastede sig hvert
Øjeblik fremad paa Maven og sprøjtede Vandet
op med Fødderne.
Den anden unge Dame, som selv havde kørt
166
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
