Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Isak Dinesen: Karyatiderne. En ufuldendt fantastisk Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARYATIDERNE
at vide. Han tænkte sig, at hun vilde gaa
i Kloster, hun maatte nok af ren
Selvophol-delsesdrift kaste sig bort fra dem alle, lige ind
i Himmelens Arme, for at frelse sig. Det var
da heller ikke egentlig Tanken om selve hendes
Skæbne, der holdt ham vaagen om Nætterne,
men Tanken om den Förvandling, som hele
hendes Verden, paa et Ord af ham, vilde
komme til at undergaa. Han havde set de
store Græsbrande i Canada, og det sorte og
øde Land, som laa igen efter dem. Hendes
blomstrende Liv vilde komme til at se saadan
ud. Da han var Dreng havde han været Ven
med en gammel Indianer, en Hestehandler,
som havde betroet ham, at han var undergivet
en sælsom Skæbne. Paa samme Tid som han
havde udbudt Heste til Salg paa
Markeds-pladsen i Quebec, færdedes han andre Steder
i en stærk og tj avset Ulvs Skikkelse og jagede
og sov i Bjærgene. Nøjagtig saadan, tænkte
Philippe, var det hvide Hus paa Champsmelé
Childeriques Hjertenslyst og sikre Tilhold, og
vilde dog paa samme Tid, hvis hun havde
kendt Sandheden om det, for hende være et
Skændselssted, en Krænkelse imod Gud. De
tre Børn, der legede omkring hende i Haven,
de var baade Blomsterne og Krönen paa en
stolt gammel Race, og paa en og samme Gang,
mere rædsamme og vederstyggelige end
Ulve-unger, Afkom af Synd og Gudsbespottelse. Og
han selv, han var jo, ligesom sin Ven Osceola,
der paa engang striglede sine rakse glatte
Heste paa Torvet i Quebec, og bandt deres
Haler op, og tillige, i selvsamme Øjeblik, løb
paa et Spor i Skoven, eller sad i Sneén og
stirrede med glødende Øjne paa de
rædsels-slagne Hopper og deres Føl, — han var jo
ogsaa, samtidig, hendes Lykkes
Hovedhjørne-sten, og hendes Fjende, den der knuste og
ødelagde alt for hende.
I Begyndeisen af deres Ægteskab havde
denne Bevidsthed gjort ham noget uligevægtig
i Forholdet til hans Kone. Det hændte den-
gang, at han pludselig forlod hende uden et
Ord, som om han flygtede fra hende, for saa
at komme igen og trygle om hendes
Kærlig-hed, som om han troede, at han havde mistet
den for evig, eller at han vogtede paa hende,
ikke kunde slippe hende af Syne, som om han
var en Dødsdømt, der kun havde denne ene
Dag tilbage. Childerique, der ikke havde
Mulighed for at sammenligne ham med andre
unge forelskede Mænd, tog alt dette som det
normale Udslag af en ung Mands stærke
Lidenskab, hun vænnede sig til det, og følte
kun, at Kvinderne i Ligevægt og Styrke saa
langt overgik Mændene, og maatte vise dem
Mildhed. Engang imellem havde hun ogsaa
Medlidenhed med ham, fordi der var saa
mange Ting, han ikke vidste Besked med.
Han kendte ikke hverken Provinsens gamle
Børnerim til, eller Gängen i Messen, i Kirken,
han kunde ikke huske sin første Altergang.
Undertiden fik et særligt Træk i hans Kones
Væsen Philippe paa andre Tanker. Han
grun-dede da over, om hun i sig havde et Instinkt,
en Slags Dæmon, der vidste mere end hun
selv. For skønt hun var en inderlig hengiven
Hustru og udstraalede Godhed og Ømhed imo.d
ham, saa var det dog tit som om hendes
Følelse overfor ham mere var en Søsters eller
Venindes end en Elskerindes, ganske ligesom
om hun havde vidst, at hans Kærlighed til
hende var kommet til Verden med ham selv,
og tilkom hende ifølge Naturens Love. Han
vidste af Erfaring, at mange Kvinder er rede
til at købe deres Elskers Tilbedelse med store
Ofre, og vil trælle, og överses, Dagen igennem,
for om Natten at være Herskerinder over Liv
og Død. Denne særlige kvindelige Indstilling
havde altid gjort ham urolig, han stolede
ikke hverken paa Underkastelsen eller
Hersker-lysten. Men Childerique gjorde sig Umage for,
at han skulde beundre hende som Husmoder
og Frue paa Gaarden, hun lokkede, overtalte
179
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
