- Project Runeberg -  Bonniers litterära magasin / Mars 1938 Årg. 7 Nr 3 /
181

(1932-1999) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Isak Dinesen: Karyatiderne. En ufuldendt fantastisk Fortælling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KARYATIDERNE

voksede frem paa Østsiden af alle Bakker og
Skove. Den glimtende Flod snoede sig, i nogen
Afstand, ind og ud mellem enligtstaaende
Træer og sivbevoksede Mosestrækninger.
Søste-ren talte heller ikke. Hun havde plukket en
Rose og berørte af og til, mens hun gik, sine
Læber med den.

Med et standsede Drengen, stod stille og
talte til hende. »Husk det nu senere«, sagde
han, »jeg havde ikke behøvet at fortælle Dig
dette. Jeg har ikke fortalt det til nogen anden,
og jeg kommer heller ikke til det. Men en
Gang, for længe siden, ude i Skoven, sagde
jeg til Dig, at jeg nok altid vilde fortælle Dig
alt, hvad jeg gør. Om tre Dage gifter jeg mig
med Møllerkonen i Masse-Bleue.«

Hans Søster gjorde store smilende Øjne op
imod ham over sin Rose. Hun var sikker paa,
at det var en Spøg, som hun endnu ikke
for-stod. Da hun mødte hans iskoide, blodskudte,
fjendtlige Øjne, stod hun blikstille og stirrede
paa ham, og hendes Ansigt blev ganske
lang-somt dybt rødt. Hendes Øjne saa ud, som om
de sved og løb i Vand ved Heden fra hendes
flammende Pande og Kinder. Det var som
om, hvis hun havde fundet sin Broder dræbt
og plyndret af Røvere i Skoven, hendes første
Følelse vilde have været dyb Skamfuldhed ved
at se ham nøgen.

Hendes Tavshed blev snart uudholdelig for
ham. »Ja«, sagde han, »det er Uddays
For-bandelse. Vi er fortabte. Men jeg vil selv
bestemme, om jeg vil være fortabt, hvad saa
siden hele Verden, hvad saa siden Du siger
til det.« Det ramte hende lige i Hjertet, at
han talte om hele Verden og hende i samme
Aandedræt, men endnu turde hun ikke give
sine Følelser fr it Lpb af Frygt for, at hun
skulde falde død om paa Stedet, netop nu,
da hun havde Brug for alle sine Kræfter til
at staa sig imod ham. »Hvorfor«, sagde hun
tilsidst og stirrede ham lige ind i det blege
for-trukne Ansigt, »gør Du det?« Hendes Spørgs-

maal syntes at berolige ham, han mødte hendes
Blik. Mange Gange før i Tiden havde han
indviet hende i sine Luner for at vinde hendes
Indflydelse i Huset over paa sin Side. Hendes
Spørgsmaal til ham nu var som et Hornsignal,
som han ikke kunde sidde overhørig.

Efter et Øjebliks Forløb sukkede han dybt
og talte til hende, langsomt og afbrudt. »Du
ved jo«, sagde han, »at det Folk lever paa
Hederne, i Sumpene og i Ødemarkerne, hvor
der er Hugorme og Slanger. Der er ikke en
eneste af dem, som ikke een Gang eller flere
Gange i r blevet bidt af Slanger. De er blevet
uimodtagelige for Giften. Det er ikke bare, at
de ikke dør af den, som vi gør, nej men den
gør dem sletingen Skade. Ved Du, Childerique,
jeg har jo altid været saa bange for Slanger,
selv nu føler jeg, som om jeg skulde dø, naar
jeg ser en af dem. Naa ja, jeg vil gerne selv
være uimodtagelig for deres Bid. Jeg vil være
med det Folk, der ikke kan skades af Slanger.«
Og efter en lille Pause tilføjede han: »Som
leger med dem og faar dem til at danse.«

Det var hendes Svaghed, at hun forstod
ham saa godt. Hans Moder, tænkte hun, vilde
have mødt ham med en fuldkommen, heroisk
Mangel paa Forstaaelse, som vilde have
bort-fejet og tilintetgjort alt, hvad han kunde have
at sige. Hendes egne skæbnesvangre Kendskab
til hans Natur var en Vægt om Benene paa
hende. Men dog var det under hendes
Værdig-hed at lade, som om hun ikke forstod ham.
Hun følte hele deres fælles Fortid bag hans
Ord. De bragte straks med sig Billede paa
Billede af deres Strejftog i Skoven, paa Hederne
og i Moserne, som de havde sneget sig til uden
hans Moders og deres Pigers Vidende. De
havde set Slanger der, og havde været paa
Udkig sammen efter de Ulve, som de vidste
havde levet paa Haut-Mesnil for Hundrede Aar
siden. De havde været paa Spor efter andre
Ting ogsaa, efter Verdens Farer og Rædsler.
Hun havde dengang drevet den frygtsomme

181

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Sep 19 11:01:35 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/blm/1938-3/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free