Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Isak Dinesen: Karyatiderne. En ufuldendt fantastisk Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARYATI DE RN E
Idet hun tvang hans Tanker tilbage til det
Punkt, hvor deres Samtale var begyndt, faldt
hans Øjne i. Hans fordrejede Ansigt glattedes
langsomt ud, som om nogen havde strøget over
det med en Haand. »Jeg ved det ikke«, sagde
han. »Men hun ved det.«
Mørket og den frygtelige Smerte lukkede sig
hvert Sekund tættere sammen om hans Søster.
»Childeric«, raabte hun, »lad os rejse bort
sammen, Du og jeg. Vi kan sove paa Hederne
og i Moserne, vi kan vandre over det øde
Land, vi kan fare vild i Skovene. Tror Du
ikke, at vi to ogsaa med Tiden kan blive
uimodtagelige for Giften ?«
Han stod ret op og ned og stirrede et
Øje-blik paa hende, saa sukkede han igen dybt.
»Childenquec^ sagde han, »drømmer Du
altid om mig? Om Natten mener jeg, naar
Du sover?« »Drømmer«, sagde hun. »Nej.«
»Nej«, gentog han smerteligt, »men jeg gør
det. Ser Du, i mine Drømme, der er det kun
Møllen, som Du aldrig har været inde i. Naar
jeg drømmer, at jeg er i Møllen, da er Du
der aldrig. Jeg hører til i den Mplle nu, det
er for sent at vende om. Det er for sent for
Dig og mig at rejse bort sammen. Jeg vilde
ønske«, fortsatte han ganske langsomt, »at Du
aldrig vilde tænke paa mig mere. Jeg vilde
ønske, jeg vidste bestemt, at Du aldrig tænkte
paa mig.«
Et Øjeblik syntes hendes Knæ, indeni hendes
vide Kjole, at svaje, som om hun var ved at
styrte sig ned paa dem for ham, men hendes
Bevægelse tog en anden Retning. Hun kastede
sig fremefter og slog sine Arme om hans
smalle Skikkelse, med stor Energi, som en
Moder, der i Fare vil dække sit Barn med sit
eget Legeme, eller som en Druknende. Hun
løftede sine straalende Øje mod hans Ansigt.
»Oh, min Broder, min kæreste Ven«, sagde
hun, »jeg vil aldrig lade Dig gaa fra mig.
Tror Du ikke, at jeg ved mere end Du, at jeg
ogsaa kan lukke en ny Verden op for Dig?
Oh, jeg kan ogsaa lære Dig Danse, Hekseri
og Ting, Du aldrig har kendt, hvis det skulde
være.« Idet hun talte, løftede hun sin Haand
og tvang hans Hage i Vejret. Den unge Mand
blev saa dødbleg ved hendes Berøring, at han
forskrækkede hende. Han trak sig et Skridt
tilbage, og da hun fulgte ham, gjorde han sig
med Magt fri for hende. »Nej, gør ikke det«,
sagde han, »Simkie har holdt mig, Simkie
holder mig saadan.«
Hans Søster stod ret op og ned, hvor han
havde sluppet hende lige saa bleg som han.
Hun tænkte: »Dette er sidste Gang, jeg
nogen-sinde här holdt ham i mine Arme.«
Pludselig gik han bort.
I dette Øjeblik hændte der hende noget
mærkeligt og forfærdeligt, som hun aldrig før
havde oplevet. Hun saa sig selv, saa tydeligt,
som om hun havde haft en andens Øjne, der
stod overfor hende. Hun saa sin egen Skikkelse
staa ret op, foran Huset, med det løste Haar,
og hun saa den blive mindre og mindre der
paa Terrassen, idet han gik bort fra hende.
Den unge Herre til Haut-Mesnil red hurtigt
bort fra Champsmelé. Han satte sin Hest i Trav
ned gennem den lange Allé af sødtduftende
Lindetræer. Men da han kom ud paa
I^ande-vejen, tænkte han: »Hvis jeg rider saa stærkt,
er jeg hjemme om en Time.« Og han trak
Tømmerne ind. Han saa for sig den lange røde
Dagligstue paa Haut-Mesnil og sin Moder, der
under Lampen arbejdede paa sit
Korsstings-broderi, og løftede Ansigtet med et Smil, for
at hilse paa ham. Han pustede Luften ud
gennem Næseborene og drejede sin Hest bort fra
Landevejen, ind paa en smal Skovsti. Efter en
halv Times Ridt førte han den ud fra Skoven,
ud paa Heden.
Han red langsommere nu ned ad Skrænten
fra Skoven til det aabne Land, først gennem
en Tykning af Nælder, Hindbærris og
Storke-næb, siden gennem et lavt Krat af
Ørne-bregner, der brødes under Hestens Hove.
183
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
