Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Isak Dinesen: Karyatiderne. En ufuldendt fantastisk Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARYATIDERN E
IV.
Den unge Frue paa Champsmelé kom alene
fra Skyggen i Skoven ud paa den hvide
Lande-vej og gik videre frem til den Bro, der, over
Slusen ved Mølledammen, førte til Møllen.
Duften af det friske rindende Vand og af
Vandplanterne her, var saa frisk, at den
næsten var kvælende. Middagstimen var
blik-stille, intet rørte sig noget Sted. Varmen var
tung som Bly, og hele Landskabet mørknede
under den, som om man saa det gennem et
Par dunkle, blaa Briller. Selv de hvide,
bjerg-høje Skyer hele Vejen langs Horizonten havde
en Slags Tusmørke gemt i sig.
Childerique stod stille midt på Broen. Der
var ingen, der vidste, at hun var her ved
Møllen, og selve den Bevidsthed havde noget
betagende for hende, det var ikke hændt hende,
efter at hun var blevet gift, at være ude hvor
ingen vidste om det. Hun havde været i det
stærkeste Oprør hele Natten igennem, og naar
hun nu standsede og tøvede et Øjeblik, var det
ikke i Tvivl eller Ubeslutsomhed, men for at
faa Vejret. Hun var styrtet ned fra den høje
Terrasse paa Champsmelé fuld af retfærdig
Vrede, som en af de store, hvide Skyer, der
fyldt af Lyn og Torden sejlede frem over
Møllen ved Masse-Bleue. Hun havde følt Gud,
Universets Retfærdighed, og Champsmelés, paa
sin Side. Men denne Dødsstilhed, dette glatte,
stærke, ilende Vand, der bruste videre frem
under hende? Tilhørte alt dette hende eller
Møllerkonen? Og paa hvis Side stod, det?
Møllerens Kone aabnede Døren til
Mølle-stuen og kom frem paa Tærskelen, som om
hun havde ventet Besøg. Hun tørrede Melet
paa de runde Arme af i sit Skørt og smilte.
Childerique vidste fra før, at Kvinderne i
hendes Folk beständig smiler og smisker, men
de ler kun op i Vildskab, eller i Kælenskab.
Zigøjnersken var atten A ar, lavere og
bre-dere end Childerique, rund i alle Former, og
inærkelig let i sine Bevægelser. Hun var
bar
benet og havde ikke andet paa end en Særk
og et kort falmet blaat Lærredsskørt. Skønt
hun havde været gift i et Par Aar og nu var
Enke, gik hun herhjemme i sit eget Hus med
sit Haar i to lange svære Piske, mellem dem
stak i Nakkehulen en stor Tjavs stridt Haar
ud, et Tegn paa Krafl.
Idet Childerique følte dette stærke og friske
unge Legeme saa nær ved sit, kom hele hendes
dybe Vrede tilbage. Hun mærkede i begge
sine Hænder en brændende Trang til at gribe
om den runde, ravfarvede Hals, for at kvæle
denne Pige, som trodsede hende. Og paa samme
Tid følte hun gennem hele sin Krop en
skrække-lig Lede ved Tanken om at berøre hende, som
om det var en Slange, hun havde set, — og
denne sidste Følelse var den stærkeste.
»Du kommer her til mig, min yndige Dame«,
sagde Zigøjnersken, »hele denne lange Vej i
Middagsheden ? Gud give, du ikke maa komme
til at fortryde det. Kom ind, kom nu ind.«
Hun holdt Døren aaben, og idet Childerique
skulde til at gaa ind, kyssede hun sig selv
inden i Haanden og lagde lynsnart
Haand-fladen paa Tærskelen.
Inde i det gamle Møllehus var Luften endnu
varmere og mere trykkende end udenfor. En
Stribe af gyldent Støv laa tværs over Stuen
fra det lille Vindue. Møllerens Enke havde
været ved at tage sit nybagte Brød ud af
Ovnen, det laa ordnet paa Hylder langs
Væggen. Hun satte en trebenet Stol ud paa
Midten af Gulvet til sin Gæst.
Childerique satte sig paa den, fordi en
pludselig Træthed og Svimmelhed kom over
hende. Hun tænkte: »Jeg vilde ligesaa gerne
sætte mig ned i et Hugormebol.«
»Jeg har faaet at vide«, sagde hun
lang-somt, »at 1 Hunde her nede i Møllen er blevet
gale igen paa eders gamle Maner.«
Zigøjnersken stirrede paa hende med klare
vidt-aabne Øjne, saa taalmodig, som et Barn der
lytter. »Det er jo eders egen Sag«, sagde
185
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
