Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Isak Dinesen: Karyatiderne. En ufuldendt fantastisk Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISAK DIN E S E N
Childerique, »men I skal dog ikke faa Lov
at bide nogen udenfor eders egen Flok. Du,
Du har forhekset den unge Herre paa
Haut-Mesnil. Bort med Dig.« Idet hun nævnede sin
Broder, holdt hun sig med begge Hænder fast
til Stolesædet. »Bort med Dig«, gentog hun.
Hun kom i Tanker om, hvad hun havde faaet
fortalt at den gamle fromme Møller i sit sene
sørgelige Ægteskab havde holdt sin unge Kone
i Ave med et Birkeris. »Denne Pige«, tænkte
hun forskrækket, »er vant til mere Raahed
end jeg overhovedet kan finde paa.« Hun
prøvede at huske de gamle Dages
Straffemetoder, og de Redskaber til dem, som hun
som Barn havde set paa Haut-Mesnil.
Taterpigen sukkede, og indtog langsomt og
yndefuldt en Stilling, som var sædvanlig for
hende, idet hun stod paa een lille Fod og lod
den anden nøgne Ankel hvile i sin Haand.
»Ak, ak«, sagde hun, »hvor haardt de dog
taler, hvor haardt. Ak hold op, Du knuser den
stakkels Piges Hjerte, Du skønne, fine Dame.«
Childerique saa vredt paa hende. Simkies
Ansigt var lyst og køligt, som en hvid Blomst,
og hun følte sit eget Ansigt brænde inde i den
store Sommerhat. Det faldt hende besværligt
at aande, Stuen var fyldt med Duft af Mel
og nybagt Brød. En underlig Forestilling greb
hende, mens hun sad derinde. Hun huskede,
hvordan hendes Fader, da hun var Barn, havde
taget hende med til Périgueux, for at hun
skulde se Dronningen, der var i Byen paa
Gennemrejse. Ved Synet af alle
Festarrange-menterne havde hun tænkt: »Alt hvad der
sker her i Périgueux, det sker kun fordi
Dronningen vil have det, fordi det er Dronningens
Vilje.« Selv da det begyndte at regne, tænkte
den lille Pige: »Det regner, fordi Dronningen
giver det Lov at regne, fordi Dronningen kan
lide Regnvejr.« Hun havde ikke tænkt pä dette
i mange Aar. Nu kom den samme Forestilling
tilbage, i den unge Zigøjnerskens Nærhed. —
»Simkie«, tænkte hun, »er tilfreds med, hvad
der saa sker. Her i Møllen sker alt, fordi hun
vil have det saadan.« Og dette forekom hende
at være et Forræderi af Skæbnen. — »Gud«,
tænkte hun, »hvordan hænger det sammen
med denne Simkie, hvordan i Alverden kan
hun faa mig til at tænke paa Dronningen, den
barbenede Tøs? — Er det da Dronningerne
og Taterskerne, der her i Verden faar det, som
de vil, og er det kun Kvinderne af de gamle
Familier paa Landet, som maa arbejde for
at holde Verden sammen ?« — Hun huskede
straks efter paa Skriftens Ord: »Vi vide at
alle Ting t j en er dem tilgode, som elsker ...«
Hendes Tanker standsede og veg tilbage for
det Navn, der dæmrede for dem, men hun
tvang dem videre. Kunde det, som gjalt for
Gud og hans Tjenere, da ogsaa gælde Djævlen,
og dem der tjente ham? Kunde Djævlen give
samme Belønning som Gud til dem, der elskede
ham, og holdt hans Bud? »Ja«, tænkte hun,
»ja, saadan er det. Det er fordi Simkie virkelig
er en Heks at hun har denne dybe,
uforstyrre-lige Tilfredshed i sig, som et Barns. Det er
Heksens Tilfredshed, det er den som de sælger
sig for til Djævlen.« Og det var for hende,
som om hun paa Bunden af alt, hvad hun saa,
langt nede, som paa Bunden af Mølledammen,
skimtede Heksens endelige Dom, og hendes
Skæbnes Gru.
Zigøjnersken havde iagttaget hendes Ansigt
hele Tiden. »Er Du Gud selv, yndige Dame?«
spurgte hun nu. »Er det Dig, som skal regere
hele Verden ?«
»Ja«, sagde Childerique med al sin Kraft,
»ja, jeg skal regere hele Verden her paa
Champsmelé. Gud selv har sat mig til det. I ved
det ogsaa godt, ogsaa Dit Folk. Tag jer iagt
for mig.« »Men hvad skal jeg dog gøre,
hvordan skal jeg dog bære mig ad, min dejlige
Dame«, sagde den unge Kone med sagte
læspende Stemme, hendes Folks Kvinders
drævende, honningsøde Tonefald, Spaakonens
Stemme, naar hun spaar, »hvad er der at gøre
186
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
