Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Isak Dinesen: Karyatiderne. En ufuldendt fantastisk Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KA RYATI DE RN E
ved det? Ak, jeg har langt Haar, ak, jeg har
smaa Fødder, er det min Skyld? Du, Du ved
da selv, at unge Mænd løber efter Kvinder
med langt Haar, som taler sødt med dem, og
spøger med dem. Hvis det er det, som jeg har
gjort imod den unge Herre paa Haut-Mesnil,
saa sig mig det, saa kan jeg jo sende ham fra
mig igen. Du vet det nok, at en ung Kvinde
kan ogsaa vise en ung Mand bort igen, naar
hun ikke længere vil have ham. Skal jeg gøre
det ved din Broder, Frue?« »Det er ikke
sandt«, raabte Childerique, »saa langt Haar
og saa smaa Fødder har Du jo ikke. Min
Broder har set mange skønnere Damer end
Dig, fornemme, dejlige Damer«, et Øjeblik
strejfede hendes Tanker Delphine, men det
var som om hendes Billede ikke vilde være
i Møllen, det udviskedes og forsvandt straks,
og Childerique følte dette som et Forræderi
af sin Veninde, hun slap hende hurtig, hun
havde ikke Brug for hende her, — »men Du
har brugt de Trolddomskunster, hvad det nu
er, som Du kender til, det er derför han er
kommet til Dig.« »Siger Du det?« spurgte
Zigøjnersken, »ak, siger Du det? Ja, og hvad
saa? Hvis jeg har faaet den Stærke til at
hjælpe mig, hvordan skal jeg saa faa ham
til at holde op? Saa er det en stor Sag, og
jeg, jeg er ikke stor, som Du ser. Saa er han
ved Arbejdet ogsaa nu, netop nu, i dette
Øjeblik, og Du og jeg kan ikke standse ham, nej
vi kan virkelig ikke, min kære, kære Frue.«
Hun holdt op at tale, helt stakaandet af at
have lagt saa megen Sødme i sine Overtalelser,
og stod nu, som om hun ventede en Afgørelse,
blikstille. »Ja«, sagde Childerique, »ja det er
det, du har gjort, Du har brugt Kunster for
at lokke ham hertil, det ved Du godt.« Ved
disse Ord begyndte Taterpigen at svaje og
duve med Kroppen, som i Smerte, alle hendes
Bevægelser var yndefulde.
Pludselig faldt det Childerique ind, at hendes
Broder havde holdt denne Pige i sine Arme.
Skræk og Smerte løb igennem hende ved
Tanken, hun saa ned og bort. Men paa samme
Tid var det, som om sel ve Tanken om et
blidere og sødere menneskeligt Forhold
mild-nede Luften i denne Stue, der før havde været
fyldt med Vrede og Hævn, og som om det
bitre Had, der havde siddet hende som en Pil
i Hj ertet de sidste fireogtyve Timer, begyndte
at løsne sig. Naar hun blev stærkt og
pludse-ligt bevæget vendte hendes Tanker sig
beständig af sig selv til hendes Moder, hun huskede
nu, som om en anden, en Fredsmægler, havde
husket hende derpaa, Sophies Mildhed imod
det fremmede Folkeslag paa hendes Ej endom.
»Simkie«, sagde hun og saa paa
Zigøjnersken, »slip min Broder ud af denne
Trold-dom, saa skal jeg tilgive Dig og ikke gøre
Dig noget ondt.«
Simkie vred sine Hænder. »Oh, Frue«, sagde
hun, »den Onde er ikke til at spøge med. Saa
maa vi lave en stærkere Trolddom, en
for-færderlig stærk Trolddom, for at gøre det af
med den, som jeg før har lavet.« »Ja, ja«,
sagde Childerique, »hvis Du har brugt et
Tryllemiddel, saa kan Du jo bruge et til.«
I det selvsamme Øjeblik tænkte hun: »Hvad
er det dog, jeg siger? Hvor kan jeg finde paa
dette? Jeg er vist syg, jeg har vist Feber.«
»Og hvad skal jeg saa have for det, naadige
Frue?« spurgte Simkie, »hvad skal jeg gøre
det for? Hvis min unge Herre gifter sig med
mig, kommer jeg til at spise Sukker og so ve
i en Silkeseng? Hvad vil Du give mig?« —
Childerique kunde ikke svare, hun sad stum. —
For Haut-Mesnils Æres Skyld, — var de Ord,
som hun havde gentaget i sit Hjerte hele den
foregaaende Nat, og hele Dagen. Men hun
skammede sig for at sige det til Zigøjnersken.
Hun kunde ikke tale til hende om, at hun
i Virkeligheden var her i Møllen i sin Moders
Ærinde, for den unge Arvings Skyld, som
Sophie ikke havde kunnet give Haut-Mesnil,
eller at det nu var Sophies Kraft og Mod,
187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
