Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Isak Dinesen: Karyatiderne. En ufuldendt fantastisk Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISAK DINESEN
som holdt hende oppe. Hun saa sig om i Stuen.
som for at finde noget, som hun kunde love
Heksen til Belønning for det Arbejde, hun
skulde gøre i hendes Moders Tjeneste. — »Lad
mig saa gøre det for ingenting da«, sagde
Simkie og sukkede. »Hvem ved, maaske faar
jag paa anden Maade Fornøjelse af at have
gjort Dig en Tjeneste. Men sig først engang
til, hvad Du sagde før, at Du ikke bagefter
vil skade mig eller nogen af mit Folk.« »Nej,
det lover jeg Dig«, sagde Childerique.
Simkie stod en Stund tavs. — »Ja, men
hvad skal saa da Trylleordene være, min unge
Frue?« spurgte hun. »Hvad skal vi bede
Vand-djævlen om, hvis vi nu kan faa ham til at
komme? Hvad skal han komme for?« Igen
følte Childerique Blodet brænde i sine Kinder.
Hun gemte Hænderne i sin Kjole. »Vi skal
bede ham«, sagde hun, »om at den unge
Herre paa Haut-Mesnil skal vende sig helt og
holdent. ..« »Nej, nej«, afbrød Zigøjnersken
hende hurtigt, idet hun lagde en Finger paa
Munden. »Nej, Du maa ikke nævne Navne,
det maa man aldrig gøre, det er imod
Trold-dommens Love. Nej, men vent, saa skal jeg
sige det for Dig, saa at Du kan høre, om det
er rigtigt, til Dit Behag, og saa kan Du selv
gentage det, naar han kommer.« Hun stod og
grublede og bed sig imens tankefuld i Fingren.
Tilsidst fortsatte hun, idet hun talte meget
langsomt og saa ned. »Vi skal bede Djævlen
i Vandet«, sagde hun, »om at hjælpe os, og
vende Hj ertet i din Broder, Din Faders Søn,
helt og holdent fra den Kvinde, som han nu
elsker, og tænker paa som sin Hustru. Vi skal
bede ham om at skille de to for evigt ad? Er
det det, Du vil have? Er det det, Du ønsker
mest af alt?« »Ja«, sagde Childerique og
stirrede Simkie ind i Ansigtet.
Heksen stod endnu en Stund i dy be Tanker.
»Det kan lade sig gøre«, sagde hun, »det kan
nok lade sig gøre, naar Du saa inderlig ønsker
det. Men ikke nu. Du maa komme tilbage og
faa det gjort. Kom paa samme Tid imorgen.
Og saa skal det være Dig, som selv skal sige
Ordene efter mig. For hvis jeg, som Du siger,
engang har lavet en Trolddom, saa kan jeg
ikke selv stoppe den, det er umuligt. De skal
heller ikke komme alene. Du skal tage nogen
med dig . . .« Hun standsede, og det var, som
om hun forvandledes og blev tungere, al den
sjældne Lethed, som hun før havde haft i alle
Lemmer, havde forladt hende, hun saa
skæin-met og besværet ud, som en frugtsommelig
Kvinde. »Frue«, sagde hun tilsidst, »Du skal
tage Din lille Søn med Dig, han skal hjælpe
os. Et Drengebarn kan være til stor Nytte
for os, en Dreng der har samme Blod som 1
beggeto, som Du selv, der skal sige Ordene, og
som den Mand, som vi skal sige dem om. Blod,
Frue, det er meget værd, saadant ædelt Blod,
til Trolddomskunster.« Childerique tænkte:
»Min lille Søn? — Hvordan skal jeg faa ham
herned i Møllen uden at nogen ved det? Jeg
maa bære ham hele Vejen, undtagen et Stykke
gennem Skoven, der kan han løbe.« — Tanken
betog hende helt, det gik saa sjælden paa, at
hun havde Drengen for sig selv uden hans
Barnepiger. — »Men hvad skal jeg finde paa
at sige til dem?« tænkte hun, »for at jeg kan
komme bort fra Champsmelé uden at nogen
ved det?«
Simkie saa, at hun betænkte sig. — »Kom
nu, kom nu«, sagde hun, og talte hele Tiden
paa samme tunge og smertelige Maade, som
om en svær Vægt var blevet lagt paa hende.
»Du har ingen rigtig Tro til Simkie. Kom,
jeg vil vise Dig lidt Trolddom for at faa
Dig til at tro. Jeg vil vise Dig en lille Smule,
bare en lille Smule idag.« Childerique saa sig
forvildet omkring. »Kom denne Vej«, sagde
Zigøjnersken og aabnede Døren til Møllestuen.
Childerique stod et Øjeblik stille paa Tærsklen,
nu havde hun Brug for sit Mod. Hun var ikke
bange for, hvad der vel kunde hænde hende
derinde, men hun følte det skæbnesvangre
188
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
