Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Isak Dinesen: Karyatiderne. En ufuldendt fantastisk Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARYATIDERNE
i det ene Skridt, som tog hende fra hele
hendes tidligere Livs Dagslys ind til Mørke
og ukendte Magter. Efter et Par Sekunders
Forløb gik hun dog videre, men det var ikke
hendes Sjælsstyrke, som drev hende frem, men
hendes Kærlighed til Faren. Det Ukendte
kaldte paa hende. Og nu kom hun til at kende
mere til Trolddom end Childeric.
I det store gamle Møllehus var alting skævt
og vindt, og tre dybe Trin førte her fra den
Stue, hvor de havde talt sammen, ned til
Mølle-stuen. Det vældige Rum, hvori Møllehjulet
stod, var meget ældre end Resten af
Byg-ningen, og var opført helt og holdent af svært
Træ, der nu var sort af Ælde. Rummet var
dunkelt, de smaa Vinduesruder var
flaske-grønne og dækkede af Spindelvæv. Herinde
var der pludselig helt koldt. Det store Rum
havde sin egen Atmosfære, det voldte Vandets
Nærhed. Dets Aandedræt mødte den
Ind-trædende paa Dørtærsklen, Floden selv løb
under de mægtige Gulvbrædder. Childerique
følte sig igen kølig og frisk, og mærkede,
hvor-dan hendes Ansigt og Hænder duggede som
et Sølvbæger, der hurtigt bliver fyldt med
iskoldt Vand. Hun fulgte Mpllerens Enke over
Gulvet. Det var herinde, sagde man, at
Zigöj-nerne dansede og sang om Natten. Stuegulvet
var glat og bonet af de tunge Sække, der var
blevet trukket, og Kornet, der var blevet fejet,
henover det, og af to hundrede Aars Flodtrin.
Dette Rum, tænkte Childerique, var altsaa
det eneste, som hun i sin unge Broders
Drøinme aldrig havde betraadt. Nu var hun
her. Hvis han ikke i Fremtiden fik hende at
se herinde, saa var hans Drømme ikke sande,
og svarede ikke til Virkeligheden.
Midt i Rummet stod fire svære
Brædde-vægge, det var Vandhjulets Hus.
»Nu kalder vi-paa Vandhjulets Trolddom«,
sagde Taterpigen, »den er den ærligste af al
Trolddom. Kom mit lille Hjul, min
Fuld-maane, nu slipper jeg Dig løs. Du skal faa
hele Floden til at dreje Dig, og intet Korn
at male.«
Hendes bare Fødder gav sletingen Lyd paa
Gulvet, da hun gik tværs over det for at
løse Hjulet. Med en vældig Kraftanstrengelse
løftede hun den tunge Bolt, der forbandt
Møllehjulet med Floden.
I selvsamme Øjeblik blev Rummet levende.
Foro ven og forneden hviskede og klagede
hundrede smaa Stemmer, Tømmeret knirkede
og gav sig, tungt Jærn snerrede og sang. Over
alle de andre Stemmer hævede sig Møllehjulets
Drpn og de svære Vandes Plasken.
Sveden sprang frem over hele Zigøjnerskens
brede Ansigt, og Childerique, som stod lige
ved Siden af hende, blev igen slaaet af hendes
pludselige Förvandling. Hun drog sig tungt
frem, og hendes Ansigt var stift og tomt som
en Barselkones paa faldende Fod. Childerique
selv følte sig rolig og stærk nu, hendes Legeme
var saa let, som da hun var Barn. Hun havde
jo sejret tilsidst. Hendes Fjende laa slagen
og knust foran Fødderne paa hende. Hun var
endogsaa med flyvende Faner blevet ført lige
ind i Hjertet af den fjendtlige Befæstning.
I sin Triumf var hun rede til at glemme og
tilgive alt, hendes Hjerte slog højt og befriet.
Zigøjnersken aabnede Døren ind til
Vandhjulets Hus. »Se ned«, sagde hun.
Childerique gik et Par Skridt ud paa et
lille fugtigt Gangbræt og holdt sig fast ved
en rund Stang, der løb langsmed det.
Øje-blikkelig blev hun fra Hoved til Fod sprøjtet
over af en fin Støvregn af friske Draaber af
Flodvand, det var Vandhjulets Velkomstspøg.
I dette Øjeblik tænkte hun for sidste Gang:
»Hvor kan jeg dog være saa dunf? Her er
jo sletikke andet end Vand at se. Jeg kommer
ikke til at se andet end Vand.« Hun maatte
ogsaa vente i nogle Minutter, førend hun fik
andet at se. Saa var det, som om, med et
pludseligt Ryk, Fodfæstet blev revet fra hende.
Hun stod ikke mere op, og saa ikke mere
189
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
