Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Isak Dinesen: Karyatiderne. En ufuldendt fantastisk Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISAK DINESEN
ned, der var overhovedet ikke længere op og
ned i den Verden, hvori hun befandt sig.
Paa samme Tid forandredes Larmen omkring
hende, der var Mening i den nu, den talte.
Foran hende var der ved at danne sig et
vældigt Billede af glødende røde Gnister. Først
fløj de og drejede sig som et Hjul, straks eftei’
faldt de til Ro i et Mønster, men hvad det
forestillede, kunde hun ikke sige. Fra Tid til
anden blev Tegningen igen urolig, nogle af
de glødende Lys gik ud. En ny Støj, en vældig
Grynten og Bragen svirrede omkring Hovedet
paa hende, og i et Par store Bølger slog en
kvælende, truende Lugt op i hendes Næsebor.
Straks efter saa hun igen klart. Gnisterne
var ikke et Mønster paa en mørk Baggrund,
de var Baggrunden, det mørke var foran dem.
Dette luerøde var en vild Aftenhimmel. De
mørke Linjer og Striber paa den var de
nederste Grene i en Granskov, alle disse lavere
Grene var døde og bare, fordi Granerne groede
saa tæt. De store mørke Former, som bevægede
sig imellem Træerne var en Flok vældige sorte
Vildsvin. Nogle af dem var lige foran hende.
De havde alle travlt med at skovle Jorden op
og rode i den, de puffede og stødte til
hin-anden, og gned deres Sider og Rygge mod de
mægtige Fyrrestammer. En Vildso med sine
Grise passerede lige forbi hende, en
forfærde-lig gammel Orne, med uhyre Stødtænder,
banede sig straks efter Vej gennem Flokken,
drejede og kom lige imod hende, idet han
fæstede sine smaa glødende Øjne paa hende.
Hun blev bange og gik et Skridt tilbage.
I samme Nu var det altsammen forsvundet.
Hun var igen i Møllestuen, svimmel og
aande-løs. Langsomt gik det op for hende, at hun
stod og stirrede med en underlig Henrykkelse
lige ind i Simkies Ansigt.
»Hvad er det? Hvad var alt det?« spurgte
hun.
»Det Du saa var den gamle Skov paa
Haut-Mesnil«, sagde Zigøjnersken, »for mange
hundrede Aar siden. Det var det Sted, hvor
Din Faders store Hus nu staar.«
Childerique vendte sig igen, bevæget og
betaget, imod Møllehjulet. Hun spurgte ikke
længere sig selv, hvad det var, hun gjorde,
eller hvorfor Simkie fandt paa at vise hende
dette. Hun var kun gennemstrømmet af en
Salighed ved denne nye Verden, som nu var
blevet aabnet for hende. Hvis nogen nu havde
prøvet at trække hende bort fra Hjulet, vilde
hun være blevet forstyrret af Sorg.
Van-det skummede og brusede nu nede under
Skovlene.
»Se ned igen«, sagde Heksen. Igen
forandredes Larmen om Childerique, men denne
Gang blev den skøn og melodiøs. En dyb, sød
og frisk Ro kom over hende.
Endnu inden Landskabet rigtig havde vist
sig for hende, vidste hun, at det var yndigt.
Det var endnu engang Skoven, og Billedet
var dunkelt. Hun kunde kun opfatte
Skov-dybet, og de høje Træers Stämmer, ved at
lade Blikket følge det klarere grønne i
Under-skoven og Skovbunden. Det var enten lige efter
Solnedgång, eller ganske tidlig om Morgnen,
endnu inden Solen var staaet op. Lige foran
hende, mellem Skoven og hende, laa et stort
Vandspejl, hvorpaa en mælkeagtig Taage
svæ-vede. Hun hørte Vildænder inde mellem Sivene,
noget borte. Alt var taaget og uklart omkring
hende, som en stor Buket Løv, der spejler sig
i et tykt Sølvfad. Men hun selv? — For at se
Landskabet, saaledes som hun gjorde, maatte
hun jo selv være i Vandet, med Overfladen
af det lige under Hagen. Hun huskede et kort
Øjeblik en stor Guldsmed, som hun idag, fra
Møllebroen havde set sidde paa et bredt grønt
Blad i Mølledammen. Hvor dej ligt det dog
var, hvilken underlig, uskyldig, fuldkommen
Glæde, at sidde saadan lige paa Vandet.
I Tusmørket saa hun en Skikkelse bevæge
sig, og den tog sig først besynderlig ud for
hende. Det var en Dame i hvid Kjole, men da
190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
