Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnulf Øverland: Ved en ung kvinnes grav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARNULF ØVERLAND
VED EN UNG KVINNES
GRAV
Det merkes på så mangt, når vinteren tar ende.
Det dæmrer mildt og grått, i luften kan du kjende
det våte åndedrag fra havet fjernt i syd.
Det drypper . . . Har du hört så saktelig en lyd?
Og siden kommer sol og skinner lange dagen,
lerfivel glötter frem, og blåveis nedi hagen.
En dag er stæren der. Snart ligger volden grön,
og bjerken springer ut så lykkelig og skjön!
Av slik en enkel ting blir hjertet ungt bevæget,
den er så löfterik, den minder om så meget,
det er som om din egen ungdom gjenopstår.
Men intet er så skjönt som menneskenes vår!
Hvor blånet vel en dag som i de unge drömme?
Hvor avlet sol og regn så gröderike strömme?
Hvad er vel bækkebrus og solvarm söndenvind
mot ömhets gjennembrudd i menneskenes sind?
Hvad er så varmt og rikt som unge smil og tanker?
Hvor möter du en længt, som den i blodet banker?
Så du i mark og mo og hagens grönne hegn
den sjælelige vårs forunderlige tegn?
86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
