Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnulf Øverland: Ved en ung kvinnes grav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED EN UNG KVINNES GRAV
Du så den hos dit barn, din egen lille pike,
for hvem en kjökkenkrok blev til et fabelrike,
for hvem en gråværsdag blev blank av eventyr
med prinser og med troll, veninder, dukker, dyr!
Et litet moderfrö, som alltid måtte favne
små pene ting, hun fandt, og gi dem liv og navne.
I eftertænksomt stræv kom hun med armen fuld
av blomster, kongler, skjæl og ædelsten og guld!
Og der gik mange år. Hun vokste, hun blev kvinde.
glad snild og lykkelig, slik står hun for vort minde
Men enda, mangen nat blev hodeputen våt.
Så tung kan lykken bli, den strömmer ut i gråt.
Det vanskelige liv . . . Det skulde hun vel greie.
Det hårde skjönne liv, vel var det værd å eie.
Hun kjendte jo dets kraft i sine årer flö.
Hun stod så længselsspændt — og bare for å dö.
Vi står ved mörkets port inn til de siste steder.
Vi vet, der er en vei, men ikke hvor den leder.
Si, har da denne nat slet ingen stjernebro,
en lysning til vor tröst, en hvælving for vor tro?
Usalige som spör, og dåre du som svarer!
Der finnes ikke ord, som dödens dyp forklarer.
Der er slet ingen nat og ingen mörkets port.
Vi vet kun, der er fred for dem som er gått bort.
87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
