Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kjeld Abell: Myrer og modsigelseslyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MYRER OG MODSIGELSESLYST
ikke slæbe mig af sted — og saa faldt jeg
til-fældigvis ind hos Dem — jeg troede, det var
et tilfælde, og saa var det i virkeligheden
himlens pegefinger, der skubbede til mig —
det var efter en højere, efter den højestes
mening —! det er de smaa almindelige
personer, de smaa tilsyneladende fredelige
övergångsformer til myre og termit, jeg skal tale
med — det er der, der skal begyndes — de
skal mohiliseres til et rullende fortov, der slaar
benene vaak fra adskillige––-De er en lille
del af det store fortov, Fru Hansen — derför
begyndte jeg hos Dem, Fru Hansen — rul!«
»— men jeg kan da ikke gøre det
aller-bitterste — ikke spor — jeg staar i
forret-ningen hele dagen —!« Fru Hansen værgede
for sit liv.
»— kære Fru Hansen — er De ikke den,
der kan faa en god historie til at rende rundt
i hele kvarteret — ? naar De la’r et ord falde,
er det som en lille sten, der venligt kastes i et
stort vand — og straks begynder ringene at
kredse længere og længere ud —«
Fru Hansen var grædefærdig:
»— nej — nej — jeg kan ikke — og jeg
•vil ikke!«
»— det er noget andet — jeg beklager —«
sagde Peter og trommede trist paa bordpladen.
Aah, tænkte Fru Hansen, man skal da heller
aldrig gi’ sig til at tørre hellige personer —
men nu maatte hun a’ med ham — him var
bange for mørklægningsvrøvl og
lukkepara-grafferne i politivedtægten.
»Nej, Herr Peter, det maa De minsandten
spørre andre om — jeg passer mit arbejde og
dermed basta —!! og det kan himlen ve’ gud
ikke bebrejde mig —!«
Peter rejste sig træt:
»— det siger alle — bare skubbe fra sig —
væk med ansvaret — la’ det hele gaa sin skæve
gang — bare gaa med —«
Fru Hansen havde osse rejst sig, hun vimsede
nervøst rundt om Peter:
»— det ka’ godt være — jeg er frygtelig
ked a’ det, men nu maa de gaa, vi har saadan
no’n skrappe betjente her i kvarteret —«
Hun forsøgte at lede ham hen mod døren —
»— og naar De kommer op i himlen — og
hvis De sku’ træffe min mand, saa hils ham
og sig, at forretningen gaar meget godt til trods
for tiderne —«
»— forretningen gaar godt —« Peter vendte
sig og saa paa hende, mildt, men tværs
igen-nem — Fru Hansen mumlede noget om, at
man da osse skal leve —
»— leve —?! — kalder I det leve —!«
— saa aabnede han døren og gik langsomt
opad de to trin til gaden. Hun smuttede hurtigt
med, hun vilde gerne se, hvordan han steg
til-vejrs.
Han stod paa fortovet — som et
monument — selvlysende og lyseblaa med det hvide
haar og skæg. Han saa længe paa hende,
og hun følte det næsten som om alle andre
mennesker, alle millionerne paa jorden, stod
opmarcheret bag hende — saa sagde han:
»— nu gaar jeg hjem–––––––og siger til
Vorherre — nej — nej, det gør jeg forresten
slet ikke — jeg la’r ham være i fred, det søde
menneske — for nu forstaar jeg pludselig, at
den menneskelige modsigelseslyst er godt for
noget — trods alt —! — naar I har været
myrer og termitter endnu et stykke tid, saa
finder I Jer ikke i det mer —! — og saa skal
I nok vise–––––––––––-«
Idet samme rømmede en betjent sig i mørket.
Skt. Peter tav — saa lettede han paa glorien
og begyndte langsomt at gaa nedad det
mørk-lagte fortov.
Fru Hansen stod og saa efter ham — nu
for-svandt hans lyse farver i mørket, og lyden af
den himmelske musik, der nynnede i folderne
paa hans kappe, forstummede.
2. — BLM 1941. IV.
265
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
