Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April. N:r 4 - Bokrecensioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BOKRECENSIONER
Rigsdagens Medlemmer ikke var Nathuer eller
Stik-i-Renddrenge for Tyskerne, men tværtimod
ganske godt forstod at hævde sig. Derimod maa
Anmelderen tilstaa, at han er uenig med
Forfatteren i hans Bedømmelse af Gunnar Larsen,
Minister for offentlige Arbejder, om hvem han
skriver: »Han visade sig snart vara en
beräknande opportunist, och han skaffade sig en
betydande impopularitet både i politiska kretsar
och bland befolkningen. Det må likväl redan här
fastslås att Gunnar Larsen kom att framstå i ett
annat ljus när det den 29 augusti tre år senare
visade sig, att han i en avgörande situation stod
helt i linje med de nationellt medvetna och
rakryggade medlemmarna av regeringen. Gunnar
Larsens gästspel i dansk politik har fått sin
prägel av två förhållanden, nämligen för det
första att han 1940 kände sig övertygad om att
Tyskland skulle vinna kriget och att Danmark
måste inrätta sig därefter och för det andra att
han ser på varje situation med affärsmannens
ögon och inte med politikerns. Han har haft
stora politiska ambitioner men hans politiska
omdömesförmåga har inte bestått provet.« Naar
han viste sig saa politisk umoden og saa
merkantilt indstillet overfor Tyskland, burde han
som et hæderligt Menneske være traadt ud
af Regeringen, i Stedet for at gaa Tyskernes
Ærinde. Og naar Møller skriver om
Justitsministeren Thune Jacobsen »som en smula
elakt men mycket betecknande kallas Opportune
Jacobsen«, saa synes det mig en lidt for flot
Karakteristik af en Månd, om hvem der ganske
vist er fældet de mest modstridende Domme,
men som i al Fald ubestridt har taget sig af
de danske Jøders Sag.
Det taler højt for baade Erik Rings og Per
Møllers objektive Fremstilling, at skønt de har
forskellige politiske Anskuelser, falder dog deres
Karakteristik af to Politikere som Christmas
Møller og Scavenius nogenlunde ens ud. De er
enige om, at det danske Folk i Begyndelsen vel
nærmest tog Afstand fra Christmas Møllers
Opfordring til Sabotage, men efter den 29 August
gav ham og hans Politik en helhjertet
Tilslutning. Hvad Scavenius angaar, giver Møller
følgende træffende Karakteristik af ham:
»Scavenius kommer en gång att ha svårt att försvara
sin politik som utrikesminister under tiden från
den 8 juli 1940 till den 10 november 1942. Han
var under denna period arrogant mot riksdagen,
illojal mot sina kolleger i regeringen och kry-
pande mot tyskarna. Som statsminister började
han räkna med riksdagen, han slutade att gå
bakom ryggen på den övriga regeringen, och
han intog en något mera fast hållning mot
tyskarna. Om utrikesminister Scavenius hade
fullföljt sin politik ända till de yttersta
konsekvenserna när han blev statsminister, hade han
blivit en dansk Quisling. Nu ändrade han taktik,
och följden har åtminstone blivit, att inte alla
danskar fördömer honom lika starkt.«
Møller har utvivlsomt ganske Ret i sin
Fremstilling af de Begivenheder, der førte til den
29 August og i sin Paastand, at det ikke var
den danske Sabotage, der fremkaldte Bruddet
med Tyskerne, men deres idelige og bevidste
Provokationer, der førte til Generalstrejkerne i
Esbjerg, Odense og andre større Byer. Det var
en ganske velovervejet og konsekvent
gennemført Politik fra tysk Side. Tyskerne vilde Bruddet
og vilde have den sidste Rest af den danske Hær
og Flaade sat ud af Spillet — om dette skyldtes
Angst for Hærens og Flaadens Hjælp under en
eventuel engelsk Invasion, eller om hele
Nummeret var en Styrkeprøve mellem d’Herrer Best
og Hanneken, maa man indtil videre lade staa
ubesvaret. Lige saa uklart er ogsaa
Spørgsmaalet om, hvem der har Ansvaret for
Jødeforfølgelserne. Ring fremsætter den Hypotese,
at Forfølgelserne var Led i en Aktion fra tysk
Side, at lægge Pres paa den politiske Ledelse
i Danmark og fremtvinge Dannelsen af en ny
ansvarlig Regering — og dette skulde
gennemføres ved Trudsler mod en Gruppe danske
Medborgere. Møller stiller sig skeptisk til Tanken
om, at Best og Hanneken virkelig var
Modstandere af Forfølgelserne og ser dem som Led
i en længe gennemtænkt Plan, der, da
Øjeblikket var inde, blev bragt til Udførelse —
men at højtstaaende Tyskere i Danmark
saboterede Planen, er hævet over al Tvivl, hvad
Motiverne end kan have været. Var dette ikke
sket, og havde den danske Befolkning ikke,
næsten som én Månd, og med enestaaende
Hjælpsomhed og Foragt for eget Liv hjulpet de
forfulgte, var Størstedelen af den jødiske
Befolkning faldet i Tyskernes Hænder.
Det Spørgsmaal melder sig til sidst, som
altid, naar den danske Okkupation diskuteres:
Var det klogt, at den danske Regering
fortsatte sin undvigende Politik til den 29 August,
eller burde det bestemte »Nej — hertil og ikke
længer« ikke være udtalt langt tidligere, nemlig
362
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
