Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mars. N:r 3 - David Grünbaum: Danske Litteraturforhold i 1944
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANSKE LITTERATURFORHOLD I 1944
mark før Krigen ganske faa Bøger — men da
Tyskerne aabenbart har givet fransk Litteratur
fri, er Resultatet blevet en sand Oversvømmelse
af oversat fransk Litteratur, spændende fra
Madame de Sévignés »Breve« og La
Roche-foucaulds »Maximer« til Francois Mauriac,
saa der har været noget for enhver Smag. At
forretningsmæssige Aarsager har sat sit Præg
paa Udvalget, findes der dog månge Eksempler
paa, og det virker f. Eks. ret komisk, at ikke
mindre end tre Forlag konkurrerer om at
ud-give Colettes Bøger. Naar det store Publikum
hidtil har levet i lykkeligt Ukendskab til denne
Forfatterinde, var der saamænd ingen Skade
sket, om Bøgerne ikke var blevet oversat.
Kendskabet til svensk Litteratur i Danmark
og dansk i Sverige har altid været et lidt
sørge-ligt Kapitel at komme ind paa. I begge Lande
har der eksisteret et Faatal Mennesker, som
læste Litteraturen paa Originalsproget — et
noget større Antal i Danmark end i Sverige.
Og hvad Oversættelserne fra de to Sprog angik,
tvinges man ogsaa til at konstatere, at
Interes-sen for Broderlandets Litteratur var ret
minimal. Danske og svenske Forlag satte en Ære i
at udsende de bedste svenske og danske Bøger
i Oversættelse, men kun i sjældne Tilfælde blev
Bøgerne solgt. Ogsaa paa dette Omraade ligger
Danmark dog adskillige Hestehoveder föran
Sverige, idet Forfattere som Selma Lagerlöf
og Heidenstams »Karolinerna« er Klassikere
i Danmark, hvor de læses omtrent i samme
Omfång som i Hjemlandet, medens H.C.
Andersen er den eneste danske Forfatter, der er kendt
af høje og lave i Sverige. Krigsforholdene har
ogsaa paa dette Omraade skabt helt ændrede
Forhold, for Læselysten og Bognøden har
med-ført en Import over alle Grænser af svenske
Bøger paa det danske Marked. Det er
naturligvis kun glædeligt, at Forfattere som Vilhelm
Moberg, Agnes von Krusenstjerna, Olle
Hedberg og Jan Fridegård sælges i Kæmpeoplag
paa 15—20,000 Eks., men disse Forfattere er
jo ikke hele Sverige, og andre ligesaa
betyde-lige Forfattere som f. Eks. Gustaf Hellström,
Pär Lagerkvist og Eyvind Johnson — for blot
at nævne disse tre — er kun kendt indenfor
snævre Kredse, dels fordi deres Bøger ikke
har tiltalt Danmarks nuværende Herrer, dels
maaske fordi Idéindholdet ikke appellerer til
et større Publikum. I det store og hele maa
man være noget betænkelig ved denne
kritik-løse Masseimport af svenske Bøger, fordi de
månge middelmaadige Produkter overskygger
de virkeligt værdifulde og giver et misvisende
Billede af svensk Kultur. Danske Forlag har
nok gjort svensk Litteratur en Bjørnetjeneste
ved at udsende saa månge ligegyldige
Fabriks-varer — vi har tilstrækkeligt af halvtgode eller
heltdaarlige danske Bøger, saa en Forøgelse af
dette Marked var unødvendig.
Og dette bringer mig til sidst til det gamle
Stridsspørgsmaal om Oversættelse fra Svensk
til Dansk og omvendt. Under hele Krigen har
der været ført en lidenskabelig Debat om
nordisk Samarbejde og nordisk Kulturfællesskab.
Skal der være nogensomhelst Mening i et
saa-dant Samarbejde, maa den første
Forudsæt-ning da være den, at Danske og Svenske kan
læse og forstaa hinandens Sprog. Det er
sim-pelthen en utilgivelig Dovenskab og
Ligegyl-dighed, naar de to Ländes Folk ikke gider
lære sig de 3—400 Gloser, som er nødvendige
for Forstaaelsen. Jeg underkender vist ikke det
store Arbej de, der gøres af Föreningen Norden,
den svenske Radio og Föreningen for nordisk
Sprogrøgt — men det blir dog kun til
Lapperier. Dovenskaben, Trægheden og
Ligegyldig-heden maa besej res —- først og fremmest ved
Skolens Hjælp.
Alle vi, der nu i mere end et Aar har nydt
godt af svensk Gæstfrihed, vil i hvert Fald,
naar vi engång vender hjem til vort
Fædre-land, i det mindste kunne enes om dette at
gøre Propaganda for at læse svenske Bøger
paa Originalsproget.
231
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
