Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januari. N:r 1 - Carl Johan Elmquist: Mellem himmel og jord. Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MELLEM HIMMEL OG JORD
bedst som vi f01ger ham gennem Gribskov,
fly-ver hans tanker pludselig bort gennem tid og
rum, tilbage til et par ungdomsår, han tilbragte
i New York — ”dette stenfaengsel” — og han
genoplever med gru det rystende indtryk af
”verdensbyens uhyrlighed, dens fuldkommen
djaevelske svulmen af sten- og
menneskemate-riale”, men samtidig genfpler han den fryd,
han fölte de sidste dage i det möderne Inferno
ved tanken om, at han skulle rejse hjem til
Sjaelland:
Om fjorten dage ventede mig et lille vaerelse,
pla-ceret på det gunstigste midt i Nordsjselland; det
f0rste forår skulle jeg opleve, lede efter f01fod, h0re
aftenklokken ringe og sove ind i en stille, nassten
bill0s nordisk nat, og morgener ville oprinde med
hanegal og en leg mellem solstråler og kvisteskygger
på kammervasggen. Alt det havde jeg som en verden,
en indkapslet viden i mig, mens man her skramlede
med varer, jeg aldrig skulle r0re, og udfoldede en
desperat eksistens, jeg aldrig skulle f01ge til ende.
Jo fler indtryk man sugede til sig, jo lifligere
kontrast! Man gik som mellem fortabte, lignede dem,
men var hemmeligt frelst__
Denne oplevelse af den möderne verdensstad
har vseret af overordentlig stor betydning for
Jacob Paludan, ikke mindst derved, at den har
gjort hans forhold til den danske natur
inder-ligere og givet det hjemlige denne saerlige
karakter af noget genvundet og dyrebart, som så
smukt kommer til udtryk i den lille con amore
bog. Men hans to ungdomsår i ”stenfasngslet”
har også prasget ham som kulturkritiker og
fået ham til at vende sig skarpt polemisk mod
”amerikanismen”, mod jazzdyrkelsen,
reklamens massesuggestion, tempoet for tempoets
egen skyld, den naive begejstring for de
tekniske fremskridt osv. Det er ikke frit for, at
Jacob Paludan f01er sig isoleret i sin samtid,
en menneskesjael i en verden af sjaell0se
ro-bot’er som de to fremtidsreprassentanter, han
indfprte i bogens f0rste kapitel.
Denne indstilling kommer også til udtryk
rundt om i den anden og st0rre bog, han har
udgivet i dette efterår, essaysamlingen
”Skribenter på yderposter” (Hasselbalch, kr. 8.50).
Her afhandler han en raekke emner, om hvilke
JACOB PALUDAN
han på forhånd ved, at hans mere
materialistisk indstillede samtidige vil henvise dem til
overtroens og fantasteriets överdrev. Skulle
bogen have haft en titel analog med den f0r
omtalte bogs, kunne den passende have heddet
”Han troede på sppgelser”, for i et essay, der
handier om ”Uroen om Borgvattnet”, og i et
andet betitlet ”1 midnatstimen på
herregår-dene” vedgår Paludan ärligt, at han fpler sig
overbevist om sp0gelsernes faktiske eksistens,
sk0nt han aldrig personlig har gjort en gejsts
bekendtskab. Også den noget lavere familie af
sppgelsesslsegten, de såkaldte poltergejster, har
han helliget et essay. I det hele taget f01er han
sig uimodståeligt draget imod den
menneske-lige videns yderste banlieu, dette no mans land,
hvor de kontrollable iagttagelser grsenser taet
op til de mest uigennemtrsengelige gåder. Det
er betegnende, at Paludan er den förste danske
forfatter, som har sat sig grundigt ind i den
amerikanske professor J. B. Rhines
epokegp-rende parapsykologiske eksperimenter (der i
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
