Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januari. N:r 1 - Carl Johan Elmquist: Mellem himmel og jord. Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
svensk presse er blevet kommenteret af Olle
Holmberg). Dog haefter han sig mindre ved
eksperimenterne selv end ved det perspektiv,
de åbner: at de måske vil kunne tvinge de mest
skeptiske naturvidenskabsmaend til at
ind-r0mme tilstedevaerelsen af en ikke-fysisk kraft
(for ikke at sige sjael) hos mennesket. Överalt
i bogen laegger han for 0vrigt mere vaegt på
perspektiveme end på selve problemerne,
således også i den lille cyklus af essays, der i
indholdsfortegnelsen er samlet under
betegnel-sen ”Dimensionsbetragtninger”, og som på en
måde udg0r bogens centrale parti. Her
kommer han ind på diskussionen om tiden som
en fjerde dimension og refererer i store traek
den vigtigste litteratur om emnet, Ouspenskis
”Tertium Organum” og J. W. Dunnes
”Ekspe-riment med tiden”.
Måske står Jacob Paludan dog knap så
iso-leret, som han selv tror, når han beskaeftiger
sig med disse to skribenter på yderposter, thi
både Ouspenski og Dunne er blevet oversat til
dansk og livlig debatteret, navnlig indenfor den
yngre generation, som endnu har friskhed nok
til at s0ge efter en livsanskuelse. Men også
i den allernyeste danske skönlitteratur lyder der
toner, som harmonerer med Paludans essays;
mindre end en måned efter ”Skribenter på
yderposter” kom der med et par dages
mellem-rum to ”firedimensionale” romaner, og der
kunne fremdrages andre nye bpger, hvori Mr.
Dunnes eksperiment med tiden huserer som en
lille poltergejst. Jacob Paludan står ikke ene
med sin fjerde dimension.
Hans naermeste skpnlittersere fplgesvend er
G. Scocozza, som er en taenksom og intelligent
forfatter, men udstyret med en lidt for t0rt
konstruktiv fantasi. Hans roman hedder ”Vandring
langs stranden” (Hasselbalch, kr. 7.75) og
handier om en midaldrende arkitekt, som i
ledige stunder grubler over tidsproblemet og
muligheden for at rejse baglaens i den fjerde
dimension. Der er navnlig en bestemt dag, han
gerne ville genopleve, ”hin dag”, som han i
tankerne kalder den, en sommerdag tilbragt
ved stranden sammen med hans dengang for-
lovede, som nu er hans hustru og hans
halv-voksne bprns moder. Han indvier sin hustru i
disse grublerier og deres samtale svaever op i
et lufttyndt, superintellektuelt plan, i en
high-brow-j ar gon med et masseopbud af vanskelige
fremmeord. Hustruen siger f. eks. (oven i kpbet
leende!): ”Mig förekommer den idé om det
evige 0jeblik lige så trpsteslps som Nietzsches
evige gentagelse, som ipvrigt er gendrevet af
den anden termodynamiske lov.” Og
arkitekten lidt efter: ”Du ved, matematikken har
noget, der hedder asymptote. I teologisk
hen-seende er Unamuno inde på det samme...”
Dette turde vaere caviare to the general\
Det lykkes dog, så vidt jeg kan se, ikke vor
helt at få hustruen med på den firedimensionale
rejse tilbage til ”hin dag”. Han må drage afsted
alene, og det g0r han, mens hustruen
konver-serer ham om deres have og föreslår, at de
skal så tropseolum. På side 86 i bogen siger
hun: ”Jeg tror, vi bestemmer os for tro —”.
Og på side 156 begynder et nyt kapitel med:
”— pasolum”. De mellemliggende sider er en
beskrivelse af arkitektens rejse til ”hin dag”,
som han virkelig når at genopleve i den
br0k-del af et sekund, der ligger mellem de to
stavelser i blomsternavnet. Denne rejse optager
altså en meget anselig del af romanens 170 sider
og er forfatterens egentlige udspil af skabende
fantasi. Det er på den, bogen må bed0mmes,
og det skal siges, at bogen er blevet meget
forskelligt bedömt i den danske presse; nogle
kritikere — blandt dem Jacob Paludan — har
fundet visionaer poetisk evne i dette
fantasi-stykke, medens andre har kunnet h0re
hjerne-maskineriet knase og se konstruktionens n0gne
skelet grine igennem fantasteriet. Personlig
slut-ter jeg mig til de sidste og mener, at hvad der
er af vaerdifuldt i romanen må s0ges i de afsnit,
der intet har med det firedimensionale rum at
g0re, men som i al jaevnhed skildrer et
almin-deligt borgerligt familieliv.
I et essay om Marcel Proust (i ”Skribenter
på yderposter”) naevner Jacob Paludan med
megen honn0r forfatteren til ”De vises sten”,
J. Anker Larsen, hvis ”evighedsglimt” fore-
46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
