Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januari. N:r 1 - Carl Johan Elmquist: Mellem himmel og jord. Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MELLEM HIMMEL 00 JORD
kommer ham at vaere det samme faenomen, som
Proust beskriver: ”Ganske vist når danskeren
modsat franskmanden frem til en
evigheds-oplevelse, hvoraf alle fortidsbilleder er
udren-set, men her kan vaere tale om en gradsforskel
eller om personlige varianter; det er under alle
omstaendigheder tiden, med eller uden billeder,
der rpber lidt af den maegtige hemmelighed,
den skjuler for flertallet.”
Helten og titelpersonen i J. Anker Larsens
nye roman ”Hansen” (Gyldendal, kr. 9.75) er
en gammel gymnasielaerer, lektor i engelsk og
fransk, forpvrigt en stilfaerdig og resigneret
mand, i sine kollegers omdpmme: lidt grå og
ubetydelig. Men Hansen ejer visse sjaelelige
evner, som hemmeligt Ipfter ham op over
hver-dagsmenneskenes gennemsnit; for det fprste
er han intuitivt begavet, forstår at ”maerke”
sine medmennesker, fple sig ind i dem, og
der-naest kender han disse mystiske
”evigheds-glimt”, som også hans ophavsmand har
erfaret. Det er netop om dem, romanen handier.
Den gamle lektor grubler ikke over
tidsproblemet som arkitekten i Scocozzas bog, han
skyder de mere teoretiske overvejelser til side,
de får vente til han er blevet pensioneret. Men
til gengaeld oplever han den fjerde dimension
som noget naturligt og selvfplgeligt, små
nå-derige pjeblikke lister sig stilferdigt ind over
ham og fjerner tidsstrpmmens skranker, så at
det laengst forsvundne aktualiseres, og
evigheden og nuet smelter sammen. En dag, da han
er vandret gennem Kpbenhavn og
Frederiks-berg — å la recherche du temps perdu — har
han en saerlig gådefuld oplevelse: ude i
Spnder-marken laegger han sig traet til hvile på en
graesplaene og maerker da en slags lammelse,
som begynder i fpdderne og gradvis forplanter
sig op gennem legemet. Han fpler sig
over-bevist om, at han skal dp, når denne lammelse
traenger op til hjerteregionen, men han giver
sig rolig og resigneret det uafvendelige i vold;
så falder han i en dyb spvn, og da han vågner,
befinder han sig i en Ipjerligt uvirkelig tilstand,
hvor alle muligheder står åbne. I denne tilstand
mpder han en psterlandsk vismand, ”Gralsbro-
deren”, som åbenbart er kommet til ham via
den fjerde dimension fra et svundent årtusinde,
og som i en laengere filosofisk enetale Ipfter en
flig af det slpr, der skjuler tilvaerelsens gåder
for os. — Lektor Hansen lever dog videre
om-trent som om intet var sket.
Dette mystiske mpde i Spndermarken spiller
en tilsvarende rolle i Anker Larsens roman
som arkitektens mystiske rejse hos Scocozza:
det er fantasiens store udspil — das
Unbe-schreibliche, hier ist’s getan, for endnu engang
at citere årets store jubilar — men i begge
romaner knirker maskineriet netop på dette
af-gprende sted, hos J. Anker Larsen så meget
mere fpleligt som de pvrige kapitler virker
overbevisende aegte. Evighedsglimtene er
hen-tet op af forfatterens personlige erfaringsskat,
men nogen psterlandsk ”Gralsbroder” har han
tydeligvis aldrig mpdt på sine vandringer —
han har måttet postulere ham.
Endelig skal jeg omtale en
bemaerkelsesvaer-dig novellsamling af den 40-årige Hans
Bjerre-gaard, for hvem denne nye bog betegner et
slags gennembrud. Efter den stprste af
novel-lerne, som i virkeligheden er en torso af en
roman, har bogen fået titlen ”Tiden og
drpm-men” (Gyldendal, kr. 13.75). Her er altså Mr.
Dunnes dimension anbragt på selve
titelbladet, men til gengaeld optraeder den med
pris-vaerdig diskretion inde i teksten; det eneste
sted, den direkte naevnes, er i inledningen til et
kapitel kaldet ”Intermezzo”, som er stukket ind
mellem titelnovellen og de tre forskellige
”slut-ninger”, forfatteren eksperimenterende
afrun-der den med. I denne indledning prpver han
at gpre rede for det saerlige perspektiv, der
ligger til grund for hans fremstillingskunst,
ikke blot i titelnovellen, men i hele bogen:
Jeg har forspgt noget i retning af at instrumentere
et musikstykke i ord, at lade dr0m og minder smelte
sammen i en slags berettende dimension. Ved at bruge
billedet fra musikken kan man måske forklare, hvad
der ellers er meget svart at forklare: f. eks. sådanne
ting der er enhver enkelt personligheds inderste
overbevisning, og som må stå for hans egen regning:
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
