Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januari. N:r 1 - Carl Johan Elmquist: Mellem himmel og jord. Brev fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
at mennesket teldes i tiden, men at själens levende
dr0mme aldrig bliver gamle, at det levende liv under
visse omsttendigheder kan genfremstilles i en slags
filmisk rapsodi, og at de d0de ikke er rigtig d0de,
men ud0delige — i den menneskelige erindrings
m0rkekammer. Og der under visse omstamdigheder
lader sig fremkalde ... At livad der er hsendt — lever
— det skal blot fremstilles. Dertil er musikken
faktisk bedre end ordene, men det er jo ikke min skyld.
De billeder, Hans Bjerregaard fremkalder i
sit mprkekammer, er nu ikke taget med et helt
almindeligt fotografiapparat. Hans fotografiske
linse er gjort af samme glas som troldspejlet,
man lasser om i H. C. Andersens
”Snedron-ningen”, et desillusionerende glas, som får alt
det onde og dumme og grimme i verden til at
fremstå med skarpe konturer. Derför har
Bjerregaard i sit erindringsbillede fra
besaet-telsesårene (novellen ”Forbrydelsens hverdag”)
kunnet trasnge ned til et befolkningslag, som
den 0vrige okkupationslitteratur er gået
uden-om: krigsforbrydemes asociale baerme, de
uhumske kaelderbevasrtningers stikkere og
tys-kerhåndlangere, som lever deres liv i en em af
pldunst og kpbt erotik, og for hvem
forbry-delser er den naturligste genvej til penge. Dem
har han hentet op fra dybet og skildret, så man
får myrekryb af at laese det.
Men hans desillusionerede syn på
menneske-heden kan også haeve sig op til drabelig humor,
som i novellen ”Splvbaegret”, hvori han rap-
sodisk ”genfremstiller” et idraetsstaevne i
provinsen med påfplgende parringsakt uden reelle
hensigter, eller i ”En rigtig julemand”, hvor
helten er en fantast og 10gner af Peer Gynts
slasgt, men farligere, eftersom han vistnok gör
sig skyldig i et seksualmord på en lille pige.
Finessen i novellen som psykologisk kunstvaerk
beror netop på denne mistanke, som indirekte
bestyrkes gennem den gradvise afdaekning af
fantastens sjaelelige habitus, men intet steds
direkte bekraeftes.
Bag disse fortasllinger ligger
tidsdimensionen som et kunstnerisk princip, omtrent som
hos Proust, og jo mere diskret den holdes i
baggrunden, desto stprre virkning g0r den på
lasseren. Dette er i det hele taget det forelpbige
facit, man kan uddrage af de firedimensionale
bpger indenfor årets danske skpnlitteratur: den
fjerde dimension egner sig ikke rigtig til en
direkte, demonstrativ fremstilling — eller hvis
den g0r det, stiller den st0rre krav til den
su-veraent skabende fantasi, end vore forfattere
har kunnet honorere. Den vil opleves, erfares,
og siden gemmes bort som et hemmeligt
reser-vefond i bevidsthedens dyb, hvorfra den vil
sende msrkeligt gennemtraengende stråler op
til overfladen. Som litteraer modeartikel har
den en hpjst begraenset vaerdi, hvor betegnende
og typisk den end er for en aengstelig,
metafysisk famlende efterkrigstid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
