Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mars. N:r 3 - Carl Johan Elmquist: H. C. Branner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
H. C. BRÄNNER
Nascuntur poetce ... ja, det gaelder nok den
dag idag, at man f0des til digter, eller man
bliver det aldrig. Det er denne erkendelse,
H. C. Bränner giver udtryk for i de to f0rste
linjer af de ”Glimt af mig selv”, hvormed han
i 1944 bidrog til en antologi af unge danske
forfatteres selvportraetter. ”Ingen bestemt
be-givenhed i mit liv har gjort mig til forfatter”,
skriver han, ”desvaerre er det vist noget jeg
altid har vaeret”. Og han fortaeller, at når han
som lille dreng var kommet i seng om aftenen
og lyset var slukket, lå han gerne og digtede
videre på de historier, han havde h0rt om guder
og konger og prinsesser, og om Mowgli og
alle hans dyr. Det var den f0rste spire til et
af de forfatterskaber, som den möderne danske
litteratur dårligst ville kunne undvaere.
Digtere f0des — men H. C. Bränner var
lamge om at finde sin bestemmelse i livet, han
skulle gå lange omveje f0r han opdagede, hvad
han var f0dt til. Efter at have taget
studenter-eksamen ville han vaere skuespiller og blev det
også, men på en provinstourné, hvor han gj orde
fiasco som Gustave i ”Kameliadamen” — en
episode, han har skildret i en novelle af samme
navn som Dumas’ drama — oplevede han en
så sviende desillusionering, at han for lange
tider var kureret for alt hvad der hedder
kunst-nerisk sergerrighed. Herom fortseller han i de
selvbiografiske ”Glimt”:
Dr0mmeren var omsider blevet konfronteret med
virkeligheden, jeg havde gennemlevet en krise, som
lignede den, hovedpersonen i Schacks ”Fantasterne”
kommer ud for. Jeg skyndte mig at brasnde, hvad jeg
havde skrevet sammen i skrivebordsskuffen, der var
for mange ord også i det. Forfatter ville jeg ikke
vsre, nu mindre end nogensinde. Jeg ville veere noget
rigtigt.
Så blev han da ”noget rigtigt”, nemlig
lagerchef ved et kpbenhavnsk forlag, og fik altså
dog en slags fpling med litteraturen —
rigtig-nok kun på overfladen: ”Jeg gik mellem de
bpger i ti år uden nogensinde at Isere dem at
kende indvendig fra, de kunne for mig gerne
have vaeret mursten i forskellige st0rrelser og
farver.” Men i disse ti år skete der noget
over-måde betydningsfuldt i hans indre, en
lang-som, naesten umaerkelig modningsproces og
tillige en akkumulation af litteraert stof, som
mere og mere påtramgende kraevede forl0sning
og form. Med beundringsvaerdig klarhed har
han selv i sine ”Glimt” gjort rede for denne
sjaelelige udvikling:
Mens kontormanden kzempede for at få fodfaeste i
virkeligheden, havde dr0mmeren ut r aett el ig opbygget
sin egen indre virkelighed. Jeg havde ikke skrevet en
linje, men jeg havde uskrevne b0ger nok til ti år. De
tyngede min bevidsthed som en stek fuld af
kampesten, jeg h0rte stemmer og så syner. Kontoret blegnede
og skrumpede lige for 0jnene af mig, jeg tabte
interes-sen for fakturaer, konossementer og fragtbreve. Jeg
forstod, at naesten alle kunne g0re de ting bedre end
jeg, mens jeg forspmte at g0re noget som ingen andre
kunne. Hvad var det for en alen, jeg havde målt med
i ti år, var et skrivebord en kejsertrone, var
hoved-bogen Bpgernes Bog? Gik vi ikke der og lagde livet
0de for hinanden, en Lilliputstat på tyve mennesker?
Vidste jeg noget om mennesker, om angst og had, om
magt og straeb, om krig og storpolitik?
Da var det, han br0d overtvaert, opgav sit
sikre levebrpd og kastede sig ud på det dybe
vand, besluttede at blive forfatter uden at vide
om han kunne skrive. For han fortseller, at
han var aldeles blottet for den selvsikkerhed,
som begyndende forfattere ellers ofte har i så
rigt mål. I de f0rste år n0jedes han forsigtigt
med at skrive underholdende noveller til
popu-laere ugeblade og et par h0respil til radioen,
men i 1936 debuterede han, 33 år gammel,
som ”rigtig” forfatter med romanen ”Leget0j”,
der fik en stor og fortjent succés.
192
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
