Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mars. N:r 3 - Carl Johan Elmquist: H. C. Branner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. C. BRÄNNER
Når man laeser denne debutbog, skulle man
tro den var skrevet i den bestemte hensigt at
svare ”ja” på det samvittighedssp0rgsmål,
H. C. Bränner havde stillet sig selv, mens han
endnu gik rundt mellem bogstablerne if0rt
lagerchefens hvide kittel: Ved jeg no get om
mennesker, om angst og had, om magt og
strceb, om krig og storpolitik? Om alt dette
handier nemlig ”Leget0j”.
Det maarkelige ved denne roman er, at den
trods sin mangfoldighed af motiver og
intentioner har et så fast og så sluttet praeg, dens
temaer er koordineret i en klar og enkel
komposition. Handlingens ramme er et middelstort
kpbenhavnsk handelshus, kaldet
”Kejserbo-derne” — leget0j en gros — og dette ikke j ust
blomstrende firma, som kommer ud for en
alvorlig 0konomisk rystelse, er f0rst og
frem-mest skildret for sin egen skyld, rent
naturalistisk og åbenbart med udnyttelse af
forfatte-rens tiårige erfaring. Hele dets atmosfaere, det
trivielle rutinearbej de og kontorets og lagerets
skaarmydsler er fremstillet på en måde, der
basrer oplevelsens stempel.
Men dernäst er ”Kejserboderne” anskuet
som et mikrokosmos, et lille samfund, der
afspejler det st0rre, en stat i staten. Endvidere
har romanen fået et ganske skarpt optrukket
storpolitisk perspektiv derved, at det lille
samfund, den skildrer, regeres efter ganske de
samme diktatoriske principper, som Hitler og
hans mamd havde knsesat i det tredje rige.
Man skal isaer begge mterke til firmaets staerke
mand, salgschef Feddersen, kaldet ”gedden”
— et blond bestie, en slags Gestapo indenfor
firmaets mure: ”Ja, Feddersen var gedden, han
herskede med snigende terror som et
hemme-ligt politi i Kejserbodernes stat, og frygten for
mprket og udst0delsen var knyttet til hans
person.”
Romanen har nu og da lidt for tydelige
pege-pinde, som isaer er ipjnefaldende på baggrund
af den antydningens kunst, H. C. Bränner siden
skulle mestre som få. Men en af disse direkte
meningstilkendegivelser fortjener at
fremhae-ves, fordi den rummer en så klar afstandtagen
H. C. BRÄNNER
Efter en teckning av Otto C.
fra det nazistiske terrorvselde, hvis sande vassen
kun et fåtal forstod i 1936:
Af skraek og terror kan man bygge magt, men man
kan ikke bygge frugt og blomstring og lykkeligt
sam-arbejde mellem mennesker. Feddersen truede med stor
virkning, han satte stemmer i dirren og hinder i sved,
han forstod den kunst at tvinge mennesker til at g0re
det yderste. Men det yderste er ikke altid det bedste:
en dirrende stemme og en svedende hånd er ikke
pålidelige instrumenter. Og her gik et husfuld
mennesker rundt i stadig skraek for at grunden skulle
forsvinde under fpdderne på dem, men de gik jo
ikke sikrere for det, og det var ringe glaede de fplte
ved deres arbejde. Magt, ensretning, faellesskab,
forretningen fremfor den enkelte, fremfor alt! — javel,
men fejlprocenten steg, og der var knap nok et
nogen-lunde lykkeligt menneske at finde i hele
Kejserboder-nes stat.
Men for samfundsbilledet med det
storpolitiske, aktuelle perspektiv har H. C. Bränner
dog ikke glemt menneskene. Han har tegnet en
3 BLM 2950 III
193
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
