Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mars. N:r 3 - Carl Johan Elmquist: H. C. Branner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
raskke af legetpj sf irmaets funktionaerer i hel
figur, han f01ger dem hjem fra arbejdet og
studerer navnlig den psykologiske
vekselvirk-ning mellem f01elserne på arbejdspladsen og
fplelserne i hjemmet, de daglige overgange fra
rollefaget som funktionaer og kollega til rollen
som aegtemand og familiefader.
Det psykologiske studium, som dog i
”Lege-t0j” endnu spiller en ret beskeden rolle, skulle
blive hovedsagen for H. C. Bränner i hans
fplgende romaner. Den fprste, ”Barnet leger
ved stranden” (1937) er intet andet end en
sjaelelig dybdeboring, et stykke psykologisk
mikroskopi. Det er et fingeret bekendelsesskrift,
hvor det ”jeg”, der fprer pennen,
psykoanaly-serer sig selv for at finde oprindelsen til sin
egen angst og dpdsdrift, til alt det, som har
gj ort hans karriere og hans aegteskab til to lige
store fiascoer. Hovedpersonen, Claus Bpje,
flygter fra sin fortid og sin nutid og gemmer
sig bort i et ensomt hus ved havet, ene med sin
angst, der fplger ham som en skygge. Men
herude bliver han helbredt af en robust og
forfalden landlaege, en mand, der kan hjaelpe
alle andre, kun ikke sig selv; han overvinder
sin angst, men hans velgprer bpder derför med
livet.
H. C. Bränner slog sig imidlertid ikke til
tåls med den psykologiske dybdeboring. I
”Drpmmen om en kvinde” (1941)
eksperimen-terer han dristigt med romanens teknik og
an-vender med udmaerket virkning stream of
consciousness, således at handlingen, der er
koncentreret til et d0gn som i en klassisk
tra-gedie, vider sig ud gennem
bevidsthedsstrpm-mens fastholden af det svundne og anelse om
det kommende. Udgangspunktet er fire
menne-sker — fire bevidstheder — omkring et
bridgebord, og de to af dem står overfor de mest
fundamentale begivenheder i tilvaerelsen: den
ene er en aeldre kraeftsyg mand, som skal dp,
den anden en ung kvinde, som skal fpde. Disse
to absolutter, fpdsel og d0d, er sat
kontrapunktisk op imod hinanden og vaevet sammen med
den verdenshistoriske begivenhed, der
indtraef-fer netop i det dpgn, da handlingen udspilles:
krigens udbrud den 1. september 1939. Det
er en roman om dpdsangst og livsvilje, men
10ftet op i et stprre plan end det individuelt
menneskelige, og derved betegner denne bog
et betydningsfuldt övergångsstadium i H. C.
Bränners forfatterskab. Man kan måske bedst
udtrykke det sådan, at han her står ved
övergången fra at vaere psykologisk forfatter til at
blive psykologisk digter-. fra nu af vil han
noget mere med sin menneskeskildring end
at analysere, han har fundet sit arkimediske
punkt, hvorfra han kan rokke verden.
Man kan f01ge den samme udvikling i hans
to store novellesamlinger ”Om lidt er vi borte”
(1939) og ”To minutters stilhed” (1944),
hvoraf den fprste har sin styrke i den fine
ana-lyse af sådanne sjaelelige forl0b (navnlig i
barndommen), som de fleste af os har enten
glemt eller överset, men den anden har et
stprre vingefang og en dristigere flugt. Med
begge disse samlinger har Bränner givet den
danske novellekunst en tiltraengt förnyelse og
gjort novellen til et langt mere fplsomt
instrument, end den f0r havde vaeret; der er allerede
vokset en generation af unge novelleforfattere
op, som har laert af hans forfinede
förkortnings- og antydningsteknik, der sjaeldent eller
aldrig stiler imod den pointerede afslutning,
knaldperle-effekten i det sidste punktum, men
gerne lader fortaellingen ende med et åbent
perspektiv, så at den fortsaetter sit liv i laeserens
bevidsthed.
Mange af H. C. Bränners bedste noveller
handier om bprn, og meget ofte om sjaelelige
konflikter hos bprn, der mpder manglende
förståelse hos de voksne — noget, som vist alle
bprn mere eller mindre ofte kommer ud for.
Han har ikke blot forstået, at det barnlige
sjaeleliv er fuldstaendig inkommensurabelt med
det voksne; han har også kunnet tolke denne
vanskelige erkendelse i en kunst, der spaender
fra det dybt tragiske (”Et barn og en mus”)
til det overgivent komiske (”De tre
muskete-rer”). Den stprste sum af viden om den
barnlige verden har han dog nedlagt i det mesterligt
udfprte barneportraet ”Historien om Bprge”
194
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
