Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mars. N:r 3 - Carl Johan Elmquist: H. C. Branner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. C. BRÄNNER
(1942), der er formet som en cyklus af
sam-menhasngende noveller.
Denne bog, der oprindelig er skrevet som
oplaesningsroman for radioen — deraf den
no-vellistiske udformning af kapitlerne —
kulmi-nerer i en gribende skildring af den lille drengs
flugt fra skolen og plejeforaeldrenes hjem,
grebet, som han er, af en sansel0s angst for at
blive mistsenkt for et tyveri, han ikke har
be-gået. Hos plejeforaeldrene har han engang
rapset en plade chokolade, og den strenge,
ufor-stående plejemoder har kaldt ham en ty v og
malet fanden på vaeggen. Så tror han, at alle
og enhver kan laese i hans ansigtstraek, at han
er tyven, og derför flygter han gennem
sne-vejret ud i vinterskoven og Ipber og 10ber,
drevet af sin angst for straffen og skammen,
for politiet og sporhundene, indtil han udmattet
segner om i en snedrive, hvor man finder ham
halvvejs frosset ihjel.
Ångsten er utvivlsomt det tema, som oftest
og grundigst bliver gennemspillet i H. C.
Bränners forfatterskab: barnets angst og den
voksnes angst, ångsten for magtmenneskets
brutalitet og for arbej dslpsheden og
fattigdommen, krigsangsten og d0dsangsten. Men
staer-kere end i nogen af sine tidligere b0ger
koncen-trerer han sig om hele dette f01elseskompleks i
den maerkelige og frygteligt knugende
for-taelling, som hedder ”Angst” (1947), og hvis
baggrund er besaettelsens raedselsperiode med
forf01gelse og mord på åben gade.
Meget tyder på, at denne fortaelling er
ud-sprunget af en personlig krise, en rent
kunst-nerisk angstf01else, der haenger sammen med
krigens ragnarokstemning, og som også mange
andre digtere har erfaret på lignende måde.
Fortaellingens ho vedperson er en forfatter, som
er gift med en j0dinde; hustruen har besluttet
at flygte til Sverige, hvor b0rnene allerede er
bragt i sikkerhed, og den sidste nat f0r
ad-skillelsen har asgtefaellerne et opg0r, der
former sig som en kappestrid om, hvem der kan
g0re den anden mest ondt. Hustruen håner
ham, fordi han ikke kender til anden handling
end at saette ord på papiret: ”Ved du hvad du
er? — en maddike, en d0d hvid maddike
stoppet med ord. En dpd hvid krop som sidder i en
stol og laver ord sammen ...” Hun taler om
hans ”impotente ord”, og han har en rent
masochistisk fryd ved at lytte til hendes hån:
Jeg fplte det som jeg havde fäet min vilje med
dig, jeg havde h0rt dig sige alle de ting jeg elsker
at h0re om min fejghed, min uduelighed som mand,
min evige kredsen om mig selv, mine ord og ord. Jeg
elsker dem fordi de er sande og alligevel dybt
uret-faerdige. Jeg elsker dem fordi de bekraefter mig i min
fejghed og uduelighed, min evige kredsen om mig
selv, mine ord og ord. Jeg elsker dem fordi de lover
mig at jeg aldrig skal slippe levende ud af min
labyrint af ord ...
Ordenes impotens, fiktionens og
fabuleringens magtesl0shed i en tid af blod og terror,
det er sikkert et problem, han har måttet tage
livtag med i disse år. Han har f01t en nagende
tvivl overfor sin egen kunst og dens redskab.
Og hvis saltet mister sin kraft, hvormed skal
man da salte det? Derför er det karakteristisk,
at H. C. Bränner i et interview har betegnet
sin nye roman, ”Rytteren” (1949), som en lys
og optimistisk bog — hvad laeseren ikke
umid-delbart vil give ham ret i. Det er på sin vis en
ganske dyster bog, hvori angst- og magttemaet
anslåes endnu engang, men for Bränner
betyder den, at krisen er overvundet, og at han igen
t0r tro på, at der er en mening med at ”lave
ord sammen”. Set inde fra digterens vaerksted
er det virkelig en optimistisk bog, og som
kunst-vserk er den en afg0rende sejr.
Her, som i ”Drpmmen om en kvinde”, er
handlingen koncentreret til et enkelt d0gn —
endda koncentreret på en sådan måde, at man
kan sp0rge sig selv, om der overhovedet er
nogen handling. Den rent ydre handling er i
hvert fald ganske minimal, og personerne er
— stadig i det rent ydre — tegnet med
på-faldende sl0rede konturer. Deres dialoger
former sig helt anderledes end ”rigtige” samtaler
i ”det virkelige liv”, og for mennesker, der er
opflasket med en naturalistisk romankunst, vil
bogen frembyde nassten uoverstigelige
vanske-ligheder. Hvordan skal man da Isese den? Ja,
195
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
