Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mars. N:r 3 - Carl Johan Elmquist: H. C. Branner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
her får man et nyttigt fingerpeg gennem
Bränners nyligt opf0rte radiospil ”Hundrede
kröner”, eller rettere gennem hans indledning
dertil, hvor han forklarer, at stykket skal
op-fattes som et fors0g på at skabe et symfonisk
h0respil med de hundrede kröner som det
gennemgående tema. Også ”Rytteren” er rent
musikalisk opbygget, en symfonisk roman med
hovedtema, sidetema og repricer. Man må
laese den lyttende og i h0jere grad maerke sig
den tematiske udvikling end den egentlige
handling. Hovedtemaet er forholdet mellem
friheden og magten, symbolsk udtrykt ved
forholdet mellem hesten og rytteren. Den
kvinde-lige hovedperson (hvis hår i parentes bemaerket
siges at minde om en hestemanke) har vaeret
gift med en ridelserer, som er d0d ved et
ulyk-kestilfaelde, sparket ihjel af sin yndlingshest,
og nu lever hun sammen med en laege, som er
opfyldt af trangen til at hjaelpe hende, altid
hjaelpe og hjaelpe. Han er den st0rst taenkelige
modsaetning til den afd0de heste- og
kvinde-betvinger, maerkelig kejtet og hasmmet og af
en opofrende godhed, som udspringer af
skyld-fplelse. Hun står bogen igennem vaklende midt
imellem den d0de og den levende mand,
skiftevis frast0dt og tiltrukket af dem begge. Men
om eftermiddagen i det d0gn, handlingen
om-spaender, ops0ger hun sin afd0de mands
efter-f01ger på rideskolen, og med ham har hun en
lang og forunderlig samtale, en dialog med
dobbelt — eller mere end dobbelt — bund, for
mens de tilsyneladende udveksler tanker om
kunsten at taemme heste, daekker deres
replik-ker over en erotisk tvekamp, og samtidig er
det inderst inde en ny musikalsk variation over
temaet friheden kontra magten: ”Ridning er
ikke frihed. Ridning er tvang ...”
Men i de f01gende kapitler moduleres dette
tema på en sådan måde, at frihedsbegrebet,
som jo altid har vaeret mangetydigt, forbindes
med ansvarsl0shed og saettes i kontrast til
humanismen og skyldf01elsen, som repraesenteres
af laegen, der sandelig ikke er noget helteideal,
men et såre menneskeligt menneske. Han er en
svag mand, men når hans hjaelpsomme
laege-haender — det eneste hos ham, som er smukt
— raekkes frem, forvandles hans svaghed til
styrke. Det er troen på denne styrke hos den
svage, som er romanens positive indhold, dens
optimisme.
”Rytteren” blev f0rst planlagt og delvis
udarbejdet som et skuespil. Dernaest blev det
til den symbolske og musikalske
prosafortael-ling, vi nu kender, og endelig har H. C. Bränner
taget suj ettet op påny og skrevet det drama,
han f0rst havde dr0mt om. Det er for nylig
blevet antaget til opf0relse på Dramaten, og
man vil se frem til denne opf0relse med den
st0rste spaending, for det er muligt, at
”Rytteren” i sin dobbelte skikkelse vil komme til at
betegne et nyt afg0rende vendepunkt i H. C.
Bränners forfatterskab. Med romanen
”Rytteren” kulminerer hans suggestive,
psykologiskpoetiske fortaellekunst; nu er sp0rgsmålet, om
skuespillet vil kunne tilf0re den danske
dramatik nyt blod, ligesom han tidligere har fornyet
novellegenren.
Man er spaendt på H. C. Bränners neeste
skaktraek, og denne spaending er vel, når det
kommer til stykket, det sikreste indicium på et
aegte og baerekraftigt talent.
196
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
