Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj—juni. N:r 5 - Carl Johan Elmquist: En håndfuld bøger. Brev från Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
EN HÅNDFULD B0GER
Brev fra Danmark
Der kunne anslås mange triste toner i et brev
fra Danmark, netop nu. Her er dyrtid, dårlig
balance i landets regnskab med andre lande,
og for at redde, hvad reddes kan, har regeringen
udskrevet nye, vaeldige skatter. Det skal nok
kunne spores på boghandelen, for papiret er
blevet dyrt, en bog koster gennemsnitlig en halv
snes kröner, og der er ikke mange sedler i folks
tegneb0ger. Intet under, at forlaeggerne har
måttet laegge kursen om og indstille sig på
for-sigtighed, tilbageholdenhed; et fejlgreb kan
blive skaebnesvangert.
Men midt i al bedrpveligheden er der et stort
lyspunkt, og det er det, vi skal pr0ve at fastholde
i dette brev. Der er skrevet gode b0ger paa
dansk i det forlpbne år, så mange, at man let
kan samle en smuk buket både af dem, som går
nye veje, og af dem, der med talent fortsaetter
ad de gamle banede veje, som naturalisterne i
sin tid slog ind på, og som stadig har en h0j
stjerne hos det store publikum, der ikke gerne
knaekker de hårde npdder.
Som årets store roman har kritiken
enstem-migt kåret Martin A. Hansens “Lpgneren”
(Gyldendal, kr. 8.75), der kan siges at betegne
en gylden middelvej mellem tradition og
förnyelse. Da bogen udkom, kunne man naesten
h0re et lettelsens gisp fra de mange Isesere, som
trofast fplger denne hpjt begavede forfatter ad
hans spiralske bane: her var da endelig en bog,
man kunne forstå, her fplte man kontinuiteten
i dansk litteratur med tråde tilbage til Harald
Kidde, ja til St. St. Blicher. Og dog er det et
sp0rgsmål, hvor meget man har forstået af
“L0gneren”, når man er nået frem til det sidste
punktum, for det er en tung bog i ordets dob-
belte betydning, tung at laese og tungt vejende,
og den har mange lag, som det er svsert at
traenge igennem.
Den er formet f0rst som en dagbog, siden
som en senere nedskrevet beretning, henvendt
til en imaginaer laeser med det bibelske navn
Nathanael. Beretteren hedder Johannes Vig og
er degn og skolelaerer på en lille 0, Sand0. Han
begynder på dagbogen den 13. marts, efter en
isvinter, h0rer man, men på taerskelen til
foråret. “Er det nu forår, da vil der blive uro i
hjerterne på Sand0, det er jeg bange for,
Nathanael”, står der på f0rste side... og på
sidste side: “Men det dejlige forår kan vaere
ondt.” Det er denne forårets uro i hjerterne,
som er romanens handling, d.v.s. dens yderste
lag, skildringen af menneskene på Sand0 med
deres traengsler og glasder, deres laengsler og
bristede håb, og som en ramme om menneskene
0ens natur, der er beskrevet af en kender og en
stor prosalyriker. Men så er der et par
symboler, som er vanskelige at tyde: et stenhovede,
som er udhugget i kirkens kor, og sneppen, som
kommer til 0en den dag, da Kristus uddriver
den onde ånd, som skrevet står i teksten til
tredje s0ndag i fasten. Disse symboler peger
indad i bogen mod de dybere lag, og når vi
kommer til det kapitel, hvor degnen forretter
kirketjeneste og lasser teksten om den onde
ånd, ser vi ham i en jakobskamp med
evangeliet, som han fristes til at udlasgge for
menigheden, men teksten sejrer over ham, og han går
ned fra prasdikestolen uden at have holdt nogen
praediken. Han vil ikke vanaere de hellige ord
ved at brodere over dem, enhver udlaegning
ville blive til 10gn, fpler han. Men hvorfor kal-
368
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
