Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj—juni. N:r 5 - Carl Johan Elmquist: En håndfuld bøger. Brev från Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQLIST
ligvis ikke, at andre forfattere kan have Isest
ham med udbytte og laert af ham. Det unge
lyriske naturtalent Frank J^ger ville f.eks.
naeppe have givet sit romaneksperiment ‘ ‘ Iners ’ ’
(Wivel, kr. 8.75) den form, det har, hvis ikke
Martin A. Hansen havde skrevet “Lykkelige
Kristoffer”. Det er en romantisk
vandrings-roman, og den kribler som en myretue af små
övernaturlige haendelser, der bliver mere og
mere gådefulde jo laengere man kommer ind i
bogen, som om de var dikteret af en
spvn-gasnger. Helten med det besynderlige navn
Iners —- inerti? — kommer gående gennem en
skov. Han er “nitten år, d0genigt, landstryger,
lyshaaret”. Desuden er han f 10jtespiller, og
fl0jten er vist et symbol på frigprelsen gennem
den naturligt strpmmende poesi, fl0jten er ”en
enfoldig pind med nogle huller, en kyssende
mund, to gode naturlige lunger, der frivilligt
blaeser så laenge, de kan, en ren og enkel raekke
toner ...” Hvis man i bogens virvar af
romantisk usammenhaengende begivenheder vil s0ge
efter en mening, må man vist slå sig til tåls med
denne, som efter behag kan kaldes banal eller
dybsindig: at “livet er levende”. Det er dagens
tekst, forkyndt i romanen af en lamgst afd0d
praest, men refereret for den grådigt lyttende
Iners: “Til jer, der blot sover med åbne 0jne
og lader mine ord gå igennem jer og ud igen,
til alle jer siger jeg, at livet er levende. Og gå
så med Gud.”
“Du drpmmer, at du går i en skov.” Disse
ord står som optakt til en anden
vandrings-roman, Finn Gerdes’ “Skoven” (Gyldendal,
kr. 8.75). Men her er perspektivet videre og
aktualiteten anderledes stserkt markeret end i
Jaegers luftige fantasistykke. Skoven er ikke
lysegrön og venlig, men dyster som Dantes
selva oscura og ladet med symbolsk betydning.
Den betyder vel fprst og fremmest alt det
dunkle, som ligger neden under den vågne og
klare bevidsthed, og romanen er altså en
vandring gennem underbevidstheden. Nu og da
duk-ker der erindringsbilleder op, mest fra
vandre-rens barndom, og fortastter sig til små
novel-listiske skitser, men ind imellem kaemper han
sig frem gennem en saert kaotisk og
foruro-ligende dr0mmeverden — et billede på den
verden, som den sidste krig har efterladt os.
Et sted i begyndeisen af bogen vandrer han
sammen med en ung kvinde, som han ikke
ken-der, og han maerker pludselig, at han er soldat
og hprer til det parti, der har vundet krigen,
medens den unge kvinde h0rer til taberne; da
de naermer sig en fyrreskov, siger han til hende:
“Når vi kommer derind, skal du kysse krigen
ud af kroppen på mig.” Men det går ikke så
nemt med at kysse, eller med at skrive krigen
ud af kroppen, for den sidder som et ferment i
underbevidstheden. F0rst må han tage sin
til-flugt til endnu et symbol: Veritas, sandhedens
gudinde, eller sandhedens troldkvinde, for hun
er grum i sin afslpring af alt det negative,
ångsten og ondskaben, men hyder ikke på noget
håb. Er der overhovedet noget håb om at finde
vej ud af m0rket, synes Finn Gerdes at mene,
da må det bero på en intensivering af
sam-h0righedsf01elsen, således at vi tydeligt
for-nemmer, hvordan vi modtager noget var di
-fuldt, hver gang vi kommer i kontakt med en
medskabning: ”Hver gang et par 0jne ser på
dig, hver gang et par 0rer h0rer dig og et par
hander r0rer ved dig, får du et lille stykke nyt
liv.” Det er det positive i denne roman, men
ligesom Dantes Inferno kunstnerisk rager op
over hans Paradis, ligesom Mauriac er bedre
til at skildre synd end frelse, således er også
“Skoven” staerkere i det negative end i det
positive.
Ud af krigsangsten kan der dog også skabes
lysere toner, som i den unge Jörgen Ulrichs
fortaelling “Sagte latter” (Arne Frost-Hansens
Forlag, kr. 8.25), som udmaerker sig ved en fin
og original fabel. Helten er en lille engelsk
jazztrompetist, som ikke grubler synderligt dybt
over tilvasrelsen. Men en sk0nne dag, da han i
radioen hprer en udsendelse fra Lake Success
med taler af Bevin og Vishinsky, går det op for
ham, at hele spaendingen mellem 0st og Vest
beror på en meget enkel misforståelse, som han
synes, han nemt må kunne bringe ud af verden.
Nu sker der noget maerkeligt i hans musiker-
370
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
