Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj—juni. N:r 5 - Carl Johan Elmquist: En håndfuld bøger. Brev från Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CARL JOHAN ELMQUIST
tignok rager h0jt op over hans forrige bog
“Slaven”, men i 0vrigt har den selv samme
ortodokst kommunistiske tendens. Det er en
roman om Jesu liv og laere, men en absolut
u-kristelig roman. Jesus — eller Jeschua, som
Kirk skriver med den hebraiske form — er
skildret ganske ensidigt og tendensipst: som
kommunist og frihedskaemper, hverken mere
eller mindre. Han bekasmper de rige og vil
skaenke de fattige et paradis, her på jorden. Med
megen virkning drager Hans Kirk paralleller
mellem det af romerne besatte Palaestina og det
af tyskerne besatte Danmark, og han river
laese-ren med i de ypperlige kapitler, hvor han
skild-rer den ulmende oprprsånd i det underkuede og
udplyndrede Jerusalem. Bogen er utvivlsomt
skrevet med det formål at ruske op i eventuelle
tvivlere indenfor det kommunistiske parti og
g0re dem til sande “zeloter”, men for
hensig-tens skyld npdes författaren til at lukke 0jnene
for det dybe svaelg mellem ur-kommunismen
og den russisk-imperialistiske kommunisme —
et svajig, der er mindst lige så stort som svaelget
mellem ur-kristendommen og det, som
Kierke-gaard kaldte “Christenheds Christendom”.
Der er et af Jesu ord, som ville vaere aldeles
umuligt i Hans Kirks roman, nemlig: “Mit
rige er ikke af denne verden”. For Kirk er
Jeschuas rige just af denne verden, og Jeschua
selv er kun et enkelt led i den ksede af
“be-friere”, som har nået sin hidtidige kulmination
i Josef Stalins ophpjede person. Da Jesus er
d0d på korset, giver Simon zeloten ham dette
Kirk’ske eftermaele: “Hans tro var for stor. Han
troede for meget på Gud. Men vi skal tro mere
på mennesker end på Gud. Jeg tror, jeg forstår,
hvad han mente. Han var en from og ydmyg
mand, som ikke kunne handle, hvis han ikke
var sikker på, at Gud var med ham. Men
Herren er kun med dem, der sejrer. Herren elsker
de staerke, derför må vi blive de staerke.” Det,
der beh0ves, er med andre ord ikke evangeliet,
men en femårsplan. Man fristes til at sige, at
sådan fortolker fanden biblen ... Men med
sine store, ipjnefaldende skaevheder, ja trods sit
åbenlyse misbrug af Jesu laere ejer “Vredens
s0n” kunstneriske kvaliteter, som er store nok
til, at den ikke lader sig affaerdige.
Helt traditionelle i form og stil, men solidt og.
dygtigt skrevne er to debutromaner, der begge
behandler jpdiske problemer og skildrer jpdisk
familieliv. Sivert Gunst har henlagt
handlingen i “Hr. Menachem og hans hus” (Martin,
kr. 12: —) til begyndeisen af forrige
århund-rede og behaendigt vaevet slaegtskrpniken ind i
tidsbilledet fra det gamle Kpbenhavn — og for
nogle kapitlers vedkommende det gamle
Stockholm. Meget effektfuldt lader han romanen
kulminere i en skildring af englaendernes
bom-bardement af Kpbenhavn i 1807, en katastrofe,
som får mange af de indvandrede j0der til for
f0rste gang at f01e sig solidariske med den
ind-fpdte befolkning, at fple sig danske. Ellers
laeg-ger han vaegt på skellet mellem to generationer,
af hvilke den seldste vaerner om sit jpdiske
sasrpraeg, medens den yngste 0nsker at udslette
det. Man finder noget af det samme i Nynne
Kochs roman “M0de med sig selv” (Bränner
og Korch, kr. 12.50), som bygger på en noget
usandsynlig intrige med to tvillingspstre, hvis
moder springer i havet efter at have bragt dem
til verden på en emigrantdamper på vej til
Danmark. Den ene pige adopteres af et rigt, fornemt
og snobbet dansk aegtepar, den anden dumper
ind i en fattig og i forvejen bprnerig jpdisk
familie, og naturligvis er det hende, som får
den lykkeligste barndom og opvaekst. Bogens
handling spsender fra årene efter fprste
verdens-krig til 1947, og derved får forfatterinden
lej-lighed til at indf0re en staerkt realistisk
spaen-ding i skildringen af nazisternes
jpdeforfplgel-ser under besasttelsen og af den organiserede
flugt til Sverige. Men intrigen med de enaeggede
tvillingspstre, der ligner hinanden som to
drå-ber vand og skilles og mpdes og bytter roller og
bytter klaeder, griber beständig forstyrrende
ind i trovaerdigheden, hvad der er så meget
mere beklageligt, som det jpdiske
familieinte-ripr virker overbevisende aegte.
Der ville mangle noget betydningsfuldt i
efterårets danske litteratur, hvis ikke den h0jst
legitime form for eskapisme, som kaldes det
372
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
