DEN FATTIGE SLÆGTNING krise, bristende illusioner og dødens slagskygge. De er skrevet i et smukt og rent dansk, men efterlader dog en formodning om, at for-fatterindens stil med årene vil kunne få endnu rigere nuancer. Thomas Dinesens «Syrenbusken» skal jeg ikke her komme ind på, da den allerede må formodes at være mine læsere bekendt; den udkom samtidig i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Derimod vil jeg gerne henlede opmærksomheden på novelle-antologien «Pej-lemærker» (Gyldendal, kr. 14,75), hvortilfjorten unge forfattere har leveret hver sit bidrag. Den taler mere tydeligt end nogen anden enkelt bog om de tanker og følelser, der opfylder den yngste danske litteratur, ikke mindst om angst- og oprørsstemningerne i Korea-krigens kølvand (Finn Gerdes og Gunner Gersov), men dens kunstnerisk lødigste bidrag er for resten en ganske uaktuel almuehistorie af Hans Lyngby Jepsen, en hjertegribende fortælling om et sølle fattighuslem, som prøver at gøre sig nyttig på det mest beskedne plan — som hønsepasser — men hvis evner ulykkeligvis ikke slår til. Til hvilken genre, man skal henregne de mærkværdige folkeeventyr, som Frank Jæger har moret sig med at kalde «Hverdagshisto-rier» (Wivel, kr. 12,75), er svært at afgøre, men rigtigst er det nok at opfatte dem som digte på prosa. De er udsprunget af en helt tøjlesløs fantasi, men har deres egen sære drømmelogik; man skal ikke lade sig narre af, at deres handling er henlagt til velkendte nord-sjællandske lokaliteter som Farum og Fure-søen, for deres virkelige skueplads er landet østen for Sol og vesten for måne. Frank Jæger har haft det held at finde en kongenial illustratör i Ib Spang Olsen, som til hvert eventyr har tegnet et fantasistykke, hvori alle handlingens ingredienser er vævet sammen til en helhed af stor ornamental virkning. Den egentlige poesi, på versfødder, har væ-ret ret sparsomt repræsenteret, men en af de få unge lyrikere, som har ladet høre fra sig, nem-lig Halfdan Rasmussen, gør det til gengæld ud for to digtere, en alvorlig grubler og en lystig nonsens-poet. Alvorsmanden møder vi i digtsamlingen «Forventning» (Schønberg, kr. 7,75), som i begyndeisen spiller videre på te-maerne fra digterens forrige bøger: efterkrigstidens angst og den dybt forpligtende erind-ring om dem, der faldt i kampen for at vi andre kunne leve videre — men som lidt efter lidt finder frem til en fornyet tro på livet, således i digtet «Overstået angst»: Så sært at vandre hvilende og trygt. så sært at mindes mørket uden vrede. I dag er kommet med en ukendt glæde. I morgen skal jeg møde uden frygt. Den lystige Halfdan Rasmussen finder man i «Tosserier» (Hasselbalch, kr. 3,75), hvortil han har hentet inspiration dels fra de klassiske børnerim og -remser, dels fra sin egen glæde ved at jonglere med ordene uden reelle hen-sigter. Alle digtene hedder «Noget om...» («Noget om miljøpåvirkning», «Noget om re-lative glæder», «Noget om skønhed i forfald», «Noget om udvikling» for at nævne titlerne på nogle af de bedste). Som en smagsprøve af-trykkes «Noget om frøkorns spireevne» in ex-tenso: En sømand fandt en pose frø på bunden af sin køje og smed dem i den salte sø, hvor bølgerne var høje. Men da han drog fra Santa Fé med kurs mod Frue Kirke, da sejled han i en allé af lysegrønne birke. Måske er det formasteligt at sige det, men j eg synes, der er mere poesi i dette ene tosseri end i de store, repræsentative digtsamlinger, man har udgivet af tre fremragende prosaister: Henri Nathansen, Martin Andersen Nexø og Knuth Becker; ingen af disse tre har haft noget helt lykkeligt forhold til versets kunst, 201