PAUL LA COUR kølene Blad paa min Haand. Alle Ord blev forgæves, Stumhed og Sang forsonet. Jeg drak din jernfriske Tavshed. Bjerge ved Middelhavet 0 Sliddets Land o Smertens Øer hvor alting er Lyre, vandrende udad indad, hvor Døden er kort og stor som et Liv ikke Vansiring, mat Forbløden. O Egne paa Lysets Esse smeltet, Slagger i Sol, hvor Klagesangens Skrig, de dansendes Jubel svævende knuser Tidens Aag paa det levendes Knæ. At danse som Øjet paa Kløftens Rand over Slugter af Tid, usaarlig paa tindrende Broer af Nu. 410