Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
052 G
bandt hiin Gamles Hjerte til Tilvcerelsen, forberedede
hans morke, imodtagelige Gemyt for den Skjebne, der
virkelig rammede Mesteren : Vanvid - som det hedte,
over sit Barns Slethed.
X
Der var ogsaa andre Aarsager. To Smerter greb
hans Hjerte paa engang, nåar han mumlede stille hen
for fig: „Benjamin! Benjamin!" Det var i de
tungeste Timer. Da lettede han sig ved at pensle paa
Rosenknoppen.
X Han arbejdede stedse paa sit Blomsterstykke. Det
blev aldrig fuldkomment nok. Han syntes at erindre
en ny Skjonhed hvergang han lod Haanden synke og
streg sig over Panden, som vilde han stryge alt bort
indtil Benet. Han ncennede aldrig at give Maleriet
sit Udodelighedsmcerke - visselig ikke nsdvendigt uden
for slovere Sjne for de He ems, Blomsterdigterens,
Skyld, „Blomsteraltarets" genifulde Skader, han, som
forholder sig til van Huysum som Pereira til
Velasquez og Alonzo de To bar til Muril
l os. For hver Gang han greb Penselen til sit Nav
netrcrk kom der nogle Uefterligneligheder as Fluer,
Snegler og et Fuglerede og ogsaa et Par Blomster
uden hiin hemmelige Betydning til, som Ting, hvor
ved han ssgte at tilstore for sig selv Hovedgruppens
Betydning og at skuffe sig selv med at det var den
blotte Natur han havde malt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
