Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X
Endelig engang i et lyst Djeblik - Blomsterne
syntes at boje sig imod ham, Nosenknoppen at aabne
sin Lcrbe og at bede - scetter han Penselspidsen atter
til foråt gjore Trcekket: van Nu>«um feoit."
Det er paa den Plads. hoor Blomsterne ere jor
dede, han oplofter Maleriet i dets Belysning. Han
smiler. Jan van Huysums Sjel tilstaaer for sig selv i
dette Ojeblit, at det er fuldendt.
Da salder en Draabe fra den klare Luft derpaa.
Den udsprcenges over Blomsterne. Under! Smaa
draaberne blive siddende, evigt siddende, fastere end
Diamanten i sin Klippe, paa Katharinas Rose og paa
de andre Blomster, hvor de falde.
„Gamle! du er forsonet," jubler Mesteren. „Det
var din Tåare." Og han fuldender Navnetrcrkket, og
Rolighed vendte fra den Stund tilbage i hans Hjerte.
Ingen veed hvilke Aander der ere ovenfor ham.
Men underliden mcerkes dog deres Ncervcerelse af fol
sommere Sjele, og det er somom Taarer faldt i vore
Hjerter.
Ja visselig det var gamle Adrians Tåare, som
faldt fra den klare Luft. Det er Adrians Forsonings
og Beundringstaarer, som sidde de endnu i de mi
rakclherlige Draaber paa
Jan van Huysums Blomsterstykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
