Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. 3
der hang ved Døren. Med denne i
Haan-den søgte han, ved den svage Lystting as
ett eneste endnu brændende Lampe, hen til
Aabningen. Under stor Angst og de
bit-reste Bebreidelser, som han gjorde sig selv
sor sin Ulydighed imod Dervischen,
opda-gede han endelig, jiist da den sidste
Lam-pe gik ttd, en smal Gang gjennem hvis
Krumninger han arbeidede stg frem med
usigelig Møie. Aabningen var overvoret
med Torne og Brombærbuske, og han
maatte lade ett Deel af stn Klædning og
stt Skind blive tilbage for at komme
igjen-nem. Da han igjen var kommen tiiider
aaben Himmel, takkede han Gud for sin
Frelse. Derpaa saa han stg om efter
Der-vischett, men der var Jngen hverkeii at
see eller høre. Han vilde saa gjerne give
ham Jernlysestageii og derpaa skilles fra
ham; thi han tænkte, at de Skatte, som
han havde tager ud as Hulen vilde alles
rede særte ham i Stand til at kitnne leve
endog iideit Dervischetts Understøttelse.
Da han havde løbet længe hitt og
her omkring, bemærkede han først, at han
befandt fig i en ganske fremmed Egn og
ikke mere i deit, hvor Hnlen havde aab-
ilet sig. Uden at begribe hvorledes dette
gik til, vaiidrede hait fremad paa deii før.
ste den bedste Vei, og blev ikke lidet
for-bauset, da hau kort efrer saa, at hau var
i Nærhedeu as siit Moders Hutts, sra
hvilket hatt troede at være over hnndrede
Mile borte. Han traadte ind og efter
den første Hilsen erkyndigede Moderen sig
strar om den hellige Dervisch. Abdalla
fortalte hende aabenhjertigt Alt, hvad der
var forefaldet og viste hende dernæst alle
sine Rigdomme. Hun sluttede deraf, at
Dervischen blot havde villet stille hendes
Søns Mod paa prøve, og at det havde
været hans velmenende Hensigt, at de beg-
ge skulde nyde de erholdte Lykkens Gave^
i Ro. Jdet huit saaledes frydede sim
Øine ved Glandsen af den erholdte Ska^
og byggede tusiude planer derpaa, for^
fvandt pludseligt Alt. Med et lydeligt
Skrig grebe Begge i Lufteu, fom om de
vilde holde deu forsviudeude Skat tilbage^
De guede Øiuene, samlede hundrede Gange
omkring paa det tomme Bord,
gjennem-søgte alle Kroge i deres lille Stue; men
Alt forgjeves. Skatten var borte og kom
ikke mere igjen. Nit bebreidede Abdalla
fig atter sin Utaknemmelighed og sin
Uly-dighed, især da han saa, at han endnn
var i Besiddelse af Jernlysestagen. ^Mig
skeer min Ret,^ raabte han : ^jeg har tabt
det, som jeg v aa en hemmelig Maade
vilde tileane mig, og har beholdt tilbage
den Lysestage, søm jeg skulde have leveret
Dervischen. Men hvorfor blev hatt ikke
ved Hulen og modtog af min Haand
Ly-sestaaen, som jeg ikke vilde have berøvet
bam^ Hvorledes er han tin paa een Gang
bleven saa ligegyldig for en Ting, der i
Dag Morges laa ham saameget paa
Hjer-tet^ ^ ^Han r^il formodentlig komme
igjen,^ sagde Moderen, ^og hvem veed,
om hait ikke er saa god, ar give os sor
Lysestagen idetmindste saameget, at vi
kttit-tte trøste os over Tabet as Skatten.^
Da det blev Aften farte Abdalla, da
nu Lysestagen engang var sor Haanden,
det eneste Lys deri, som de hver 2lften
pleiede at tænde. Strar kom ett Der-
visch tilsyne, daiisede en Tidlang omkring
Lysestagen og sorsvandt igjen, efterat han
havde tilkastet ham en Asper ^ Asper er
norsk). Denne fornnderlige
Tildra-gelse satte Moder og Søn i saadan
For-nndring, at de den hele Tid sad
gan-ske stnmme. Esterat Dervischen var
for-sounden, og de vare gaaede tilsengs, kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
