Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ Billed-Ma^azin.
Ligesom planterne i Almindelighed
mere end Dyrene ere underkastede
Jnd-slydelsen as deres Omgivelser, saa gjælder
dette ogsaa i Forhold Lyset, der, næst
Varme og Fngtighed, virker saa krastigen
paa planteverdenen.
Det er en almindelig bekjendt
Ersa-ring, at planter, der staae i potter i
Vinduerne eller i Glashuse, eller som
Esøalier trækkes oø ad Mure, bøie sig
mod eller dreie sig ester Dagslyset. At
det her ikke er Varmen, men Lyset, som
virker er klart, deels deras, at det ogsaa
da finder Sted, naar, som Tilsældet er
ved et Glashiins, Varmen iude i Huset
er større eiid udeusor, deruæst deraf, at
man ved stærkt Lamøelys er istand tik at
frembringe samme Virkning. At det
hel-ler ikke er efter den fri Lnft at
plan-terne saaledes bevæge sig, godtgjøres ved
et meget simøelt Forsøg. Lægger man
spirende Kartofler i en mørk Kjelder, hvor
man lader Lyset komme ind igjennem et
lukket Vindu, og lader et andet Vindu
staae aabent, men sørger sor at Lyset her
holdes ude, saa trække Spirerne sig ester
hiiut og ikke ester dette, altsaa efter
Ly-set og ikke ester Lusten.
At denne Bevægelse hos planten ikke
saaledes som Dyrets kan betragtes som
vilkaarlig, som frembragt ved et Valg
eller ved en Stræben efter at sætte sig
i et vist Forhold til de ydre Omgivelser,
derom vil man let blive enig; thi der er
intet, der hos planten tyder hen øaa
Be-vidsthed og Valgevne og intet Søor tik
Nerver eller Mnskler, der kunde udføre
eu Beslutning. Heller ikke kan man her
rænke øaa en Tiltrækning. Nogen
fyldest-gjørende Forklaring kan neppe endnu
gi-ves. Man kan kun sige at Lyset er et
pirremiddel, som sætter plantens
^ivs-virksomhed i Bevægelse.
Et andet Forhold hos planterne,
der afhænger af Lyset er planternes Søvti.
Mange planters Blade solde sig sammen
eller Bladenes Rande salde mod hinanden,
naar Solen gaaer ned; ved Solens
Op-gang iidsolde Bladene sig igjen ; det øiser
stg ikke hos stive læderagtige Blade, meu
derimod vel ved de tyiidere, og
allertyde-ligst sees det øaa de finnede Blade, som
hos Vikken og den sølsomme Mimose.
Den sidstes Smaablade slutte sig øed
Ly-sets Bortgang tæt til hinanden, øaa
sam-me Maade som tiaar man berører dem
om Dagen. Ved at holde denne Mimose
i en Kjelder, som om Dagen var mørk,
men om Natten stærkt oplyst med Lam^
pelys, bragte Decandolle den til at
udfolde sine Smaablade om Natten og
sammensolde dem om Dagen, altsaa til
at rette sig ester det konstige Lys. Det
er heras, og da plaiitesøvnen ogsaa i
plan-tens srie Tilstand saa aldeles knytter sig
til Sollyset, øiensynligt, at det er Lyset
som her er virksomt; hvorledes, tør vi
atter ikke med Bestemthed afgjøre. Vi
knnne ogsaa her neppe komme Sagen
nær-mere end at sige: Lyset er et
pirremid-del, der virker paa planten og saaledes
fremskynder dens Livsvirksomhed; naar
pirremidlet ophører, saa vender Bladet
tilbage tik den Tilstand hvori det tidligere
besandt sig i Knoppen, thi i Bladknoppen
ere Smaabladene as det sammensatte Blad
eller de to Halvdele as et enkelt Blad
sammenfoldede. Udfættes Mimosen sor
uafbrudt Jndvirkning af Sollyset saa
bli-ver dens Søvn ttregelmæssig, og planten
kommer ligesom i en seberagtig Tilstand.
J den nøieste Forbindelse med
plan-ternes Søvn staae Blomsternes Aabnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
