Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
og Lukken. De sleste Blomster ere aab-
ue om Dagen og lukkede om Natten;
nogle derimod, som adskillige Kaktus Ar-
ter ere aabue om Natten og lukkede om
Dageu. Ogsaa her bragte D eca it d o lle
ved at ativende konstigt Lys planterne
til at sorandre Dagstiderne;
hansiknog-le Natblomster til at aabne sig om Da-
gen, Dagblomster til at være aabne om
Natten.
Ester Læren om plantedelenes
For-vandling, er Blomsten ikke andet end ett
Samling as sinere, sarvede Blade; de
samme Love som Bladene ere nnderkastede
gjelde da i det væsentlige ogsaa sor
Blom-sterne. Deres Blade (^Kronbladene)
ud-solde sig altsaa ogsaa om Dagen, de
sol-de sig sammen, d. e. Blomsterne lnkke
sig om Natten; Blomsten vender om
Nat-ten tilbage til den Tilstand, hvori den som
Knoø befandt sig. Det er her atter
Ly-set, der virker som pirringsmiddel sor
Livsvirksomheden, og ved hvis Oøhør
Virksomheden standses. Knn
Natblom-sterne gjøre Undtagelse, maaske sordi de
ere saaledes byggede at de ikke taale det
stærkere Lys. Men Dagblomsterne aabne
og lukke sig ikke alle til samme Tid. De
sleste aabne sig om Morgenen, men nogle
sørst henad Middag, andre lukke sig
alle-rede inden denne Tid. De som aabne
sig sildigere behøve sormodentligen eii
stærkere pirring for at Livsvirksomheden
kan sremkaldes; de som lukke sig sør
Mid-dag ere maaske ikke istand til at tidholde
paavisningen af det stærkere Lys. paa
Blomsternes forskjellige Aabnings- og
Lnk-ningstid beroer det saakaldte Blomsteruhr.
Man planter Blomster, der aabne og lukke
sig til sorskjellige Tider i samme Bed; og er
da, ved at sammenligne deres Tilstand istand
til at sige hvad Klokken omtrent er.
Lysets Jndslydelse øaa Blomsternes
Farver er meget iøinefaldende. Den
Deel as en Asøarges-Stængel, der
bedæk-kes as Jorden, er hvid, den der kommer
srem over Jorden, grøn ; ved at berøve
Endivien og stere Kjøkkennrter Lyset,
bli-ve de hvide og blege; Blomkaalens
Ho-ved, der tæt omstnttes as Blade er hvid,
medens Grønkaalens sremvørende
Blom-sterstængel er grøn og Blomsterne gule.
Rødderue have næsteu aldrig den grønne
Farve, men ere hvide, gule eller
bruun-lige. Stængelens inderste Deel er hvid,
Marven, Frøets Kjerne, eller dog dets
Kime er sædvanlig ogsaa hvid, medens de
omgivende Hinder oste ere sarvede.
plan-ter, der groe i Bjerggruber, have i
Almin-delighed blege Farver. Den Side as en
Frugt, s. Er. et æble eller eu Fersken
øaa Esøalier, som vender mod Lyset, er
stærkere sarvet end deu Side, der vender
sra samme, ja et Blad eller en Green,
der skygger sor en Fruge srembringer
ly-sere Steder øaa dens Overflade.
Hvad saaledes den daglige Erfaring
lærer os i vore Haver, det vise de
ølan-tegeograøhiske Forhold ogsaa i det Store.
J det hede Jordbælte, hvor Lnsten er
klarere, mere gennemsigtig øg Sollyset
saaledes mere kait komme til at virke, der
sremtræde Bladene as mørkere grøn Far^
ve, og Blomsterne med langt renere,
høi-ere Farver eiid i de temøereerte eller
køl-de Klimater; ogsaa ere Blomsterne hist
mere søraglede. At det ikke er Varmen
men Lyset, der srembringer denne
Virk-ning, s^es deras, at i Fjeldurternes
Bæl-te i de høiere Bjerge, hvor Lusten vel
er koldere men mere gennemsigtig, og
Ly-set altsaa kan virke sriere, have Blom-
sterne smukkere og reuere Farver end i
Lavlandet. En lignende Forskjel opdages
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
