Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
i denne skjæøe Stilling vandrer den i et
Aar omkring Solen.
Naar min nnge Læser den ^lde
Marts stiller sig med Ansigtet mod
Sol-øøgang, saa er den Kreds, den omtalte
røde Traad den Dag drager omkring
Jor-den endnn sjernet geograsiske Mile
til Høire sra ham, men pølen er
Mile til Venstre sor ham. Saadant er
Læserens Standpunkt den ^lde Marts.
Men allerede den ^de lægger Traaden
sig ikke mere ved det omtalte Grantræ,
men løber noget nærmere til os sorbi
det, og saaledes vinder den sig sra hver
^ Timer til de næste ^ Timer i en
Skruelinie og kommer os immer nærmere
indtil den ^kde Juui, da den er kommen
til ett Asstand as ^ Mile. Men sra
denne Tid as øender Traaden tilbage i
de samme Skrueviudiuger indtil den den
^de Seøtember omtrent i lige Asstand
sra begge Poler igjen streifer tæt sorbi
Granen. Fra nn af vender den fig mod
den anden Pol og sjerner sig stedse sra
os til den ^lde December, da den er
Mile borte til Høire sra os.
Der-paa vender den igjen tilbage, og
indfin-der stg den ^kde Marts igjen ved
Gra-nen. Men lige tik os kommer den aldrig.
Hvorfor ikkee sordi vi boe saa langt nord
mod Polen.
As denne fignrlige Fremstilling kan
man nn ittdsee, hvad Læseren maaske
alle-rede har sattet, at han under Jordens
Kredsløb ikke beholder ^den samme
Stil-ling mod Solen, men Astronomerne have
heraf beregnet i hvilken skjæø Linie
Jor-den i Aarets Løb omkredser Solen, ved
hvilke Forandringer de fire Aarstider
frem-komme.
Vaaren begynder netop den ^lde
Marts, naar den røde Traad hænger lige
ned øaa Granen. Sølen staaer da lige langt
fra begge Poler over Jorden. Dag og
Nat ere lige. Solen synes da stedse at
komme nærmere og at stige høiere øaa
Himmelen, jo mere den røde Traad
nær-mer sig. Dagen bliver længre og
Var-men tiltager, medens Natten og Kulden
astage.
Sommeren begynder den ^lde Jnni,
naar Solen er sjernest borte sra Træet
og nærmest os. Paa den Dag staaer
So-len høiest øver min gøde Læsers Hoved,
og det er den længste Dag. Estersom
Traaden igjen vinder sig nd, kommer
So-len til at staae skjævere imod os, og
Da-gen bliver kortere.
Høsten begynder den ^lde
Septem-ber. Dag og Nat ere atter lige, sordi
Solen, som Traaden viser, atter staaer
over vort Mærke, Gratten, men jo læn-
gre den løber ud mod den anden Pol,
desto dybere kommer Solen til at staae
mod os. Dagene og Varmen aftage og
Nætterne og Kulden tiltage. Vinteren
begynder, naar Traaden den ^()de
De-cember er længst borte paa hnn Side as
os. Min kjære Læser børtsover da de
lange Nætter, og Solen staaer da saa
dybt, at den selv ved Middagstider kuii
synes at hæve sig nogle Favne op over
Aasene. Naar Traaden sra denne Da^
vender tilbage, sorlænge Dagene sig atter,
i Marts og Februar begynde Fnglene
at komme tilbage i sit gamle Hjem, og
den ^()de Marts er den røde Traad atter
ved Granen. Dette har endnu aldrig
staaet seil.
Heraf kan man tillige erkjende, at
densamme Aarstid ikke paa een Gang
ind-træffer paa den hele Jord. Thi til
sam-me Tid og i samme Maade som Søleit
sjerner fig sra vort Jssepunkt, eller vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
