Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350_____ _______ RECENSIONER
Grad Moldenhawers Gave var gaaet i Forglemmelse, efteråt de Mænd var
døde, der havde virket ved Bibliotheket, mens han var Overbibliothekar.
De fleste af de Haandskrifter, der stammer fra ham, er ganske vist ikke
særligt værdifulde. Navnligt den første Donation, fra 1820, bestaar af
moderne Ting, Collegiehefter, lærde Folks Anmærkninger til Biblen o. dsl., og
ser efter Forf.’s træffende Charakteristik nærmest ud som »Udskud fra en
Oprømning i Moldenhawers Bibliothek» ; den gamle Bogorm har aabenbart
ikke kunnet bære det over sit Hjerte i levende Live at skille sig ved sine
virkelige Skatte. Imellem de Haandskrifter, som efter hans Død ved
Testamente tilfaldt Bibliotheket, er der derimod fortrinlige Ting baade af græske,
latinske og orientalske Haandskrifter. De fleste og bedste havde han
erhvervet paa sin store Udenlandsrejse 1782—84 i England, Paris og Spanien.
Allerede ved sit tidligere Arbejde med Katalogiseringen af de græske
Haandskrifter var Forf. kommen under Vejr med, at adskillige af de bedste Ting
var erhvervede paa uretmæssig Maade, og i det foreliggende Værk paavises
dette Forhold uimodsigeligt i en temmeligt lang Række Tilfælde; bl. a. er
det værdifulde Haandskrift, som Bibliotheket gav i Bytte for
Angers-Fragmentet af Saxo, stjaalet i et Klosterbibliothek i Paris. Det kan ikke andet
end gjøre et pinligt Indtryk at faa det documenteret, at en Månd, der, hvad
man end ellers vil mene om ham, i hvert Fald var en udmærket Leder af
vort største Bibliothek, saa skammeligt har misbrugt den Tillid og
Imødekommenhed, der blev vist ham, og saaledes har bidraget sit til at berettige
den generende Mistro, der i mange Bibliotheker stadigt vises ogsaa hæderlige
Folk. Og det er en daarlig Trøst, at vor forhenværende Overbibliothekar
dog ikke kommer paa det allersorteste Bræt, mellem de Bogtyve, der solgte
deres Tyvekoster til egen Profit; hans Tyverier er dog idetmindste kommet
hans Land gratis tilgode, og der er ingen Fare for, at Oplysningerne om
hans Haandskriftgaves Herkomst skal berøve det kongl. Bibliothek
Ejendomsretten; der er neppe mange Bibliotheker, der ikke ligger inde med lignende
uretmæssige Erhvervelser. Men alligevel er Forf.’s Dorn om Moldenhawers
Forseelse for mild; især den skændige Trafik, han ogsaa brugte, at skære
enkelte Blade ud af Haandskrifter, kan ikke fordømmes haardt nok. Ogsaa
de Breve fra lærde Benedictinere, som han med Fdrkjærlighed tilegnede sig,
mister endel af deres Værdi ved at være udrevne af de Samlinger, hvor de
naturligt hørte hjemme, og det er yderligere graverende, at Moldenhawer
selv ikke fik gjort noget nyttigt ud af dem; de blev først udgivet af Dr.
Gigas 1892.
Om hele dette Afsnit af Fru Adlers Bog er der kun godt at sige;1 den
giver et ligesaa paalideligt som interessant Stykke Bibliothekshistorie i en
klar og vel documenteret Form.
1 I Gjengivelsen af de to Gavebreve har der indsneget sig et Par Smaafejl. S. 199
Nr. 116 staar der Cellarii, ikke Cellani; S. 204 Nr. 9 diebus, ikke dictis; Nr. 12
distinc-tionum og laetitiae; S. 212 Nr. 24 o: libri; S. 214 Nr. 30 Estremacfara; S. 215 Nr. 36 ex.gr.;
S. 216 Nr. 38 el dia; Nr. 40 Macanoz og persegtndo; S. 918 Nr. 47 Reyno.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
