Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 AD. STENDER-PETERSEN
samt på bl. 535—548 flere dyrefabler, vistnok av græsk oprindelse. — Til
de i sin tid mest udbredte apokryfe skrifter av sydslavisk oprindelse hører
den i mange forskellige redaktioner kendte1 homili, som stammer fra
Meto-dios, biskop i Patara. Denne homili har med en kortere titel »O carstviich»
(»Om herredømmet») og i en uavhængig redaktion, som åbenbart ikke ligner
nogen av de fire av Tichonravov i hans værk om deji apokryfe literatur2
avtrykte redaktioner, fundet plads i vor kodeks på bladene 575—599.
Srez-nevskij mener, at det er en gammel oversættelse, måske den samme, som
ligger tilgrund for annalistens beretning i den såkaldte Nestor-krønike,
ganske vist i stærkt forvansket form.3 — Omtrent hele resten av vor »sbornik»
(bladene 599—820) er optaget av en Novgorod-redaktion av sidstnævnte
årbog, den såkaldte »Sofijskij vremennik», hvori de annalistiske optegnelser
fortsættes indtil året 6889, d. e. 1381, da der gives beretning om det store
slag mellem russerne og kan Mamajs tatarer.
Den samme Novgorod-redaktion av krøniken finder vi igen i Ny kgl.
S. 553 c, 4°, et tykt håndskrift med 770 blade fra det 17de århundrede.
Denne »sbornik» bærer en særlig titel på bindet: »Sobranie drevnich
ruko-pisej» (»Samling av gamle håndskrifter») og er åbenbart skrevet av
forskellige skrivere og med forskellig skrift. Den falder tydeligt i to dele. Den
første del, bl. 1—60, indeholder dels en samling dyrefabler (iblandet med
homilier og andre beretninger, f. eks. Ioannes Chrysostomos homili over
»Samsons, Manuels søns fødsel, hans styrke og hans hustru Dalida»), dels
nogle apokryfe homilier over »den skønne Josef, hvorledes brødrene av
misundelse solgte ham, og hvorledes han regerede i Egypten», fordelte over
mandag, tirsdag og onsdag i passionsugen. — Den anden del av vort
håndskrift, bl. 64—758, begynder med den omtalte Novgorod-krønike, som også
her slutter med året 1381. Sreznevskij, som også har set dette håndskrift
og omtaler det i sit værk, s. 353, bemærker, at beretningen om tatar-slaget
fremsættes i en noget særskilt form. Historiske småberetninger fylder de
200 følgende blade; av særlig interesse er den på bl. 507—514 avskrevne,
av ærkebiskop Antonij i Novgorod i det 13de århundrede forfattede
»Beretning om de hellige steder og vidundergørende helgenbilleder og andre
vidunderlige ting, som findes i Zargrad (d. v. s. Konstantinopel), det var i
den hi. Sofeja(-kirke) før dens erobring ved de gudløse latinere, skrevet
til alle kristnes viden og forundring». Denne beretning findes kun i en
1 Cfr. A. N. Pypin und V. D. Spasovic, Gesch. d. slav. Literaturen, Bd. I (1880), s. 101.
2 Pamjatniki otrecennoj russkoj literatury, Bd. II (1863), s. 213—281.
:{ Svedenija i zametki . . ., i Sbornik, Bd. XII, s. 370.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
