Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1783 til 1839 - Grundtvig i Frederiks-Kirken 1832—39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig i Frederiks-Kirken 1832—39. 97
Vil du paa denne Tro være døbt? lod Stiftsprovsten Manden
formelig kaste ud af Kirken! Stiftsprovsten erklærede,
paa Tiltale herfor, at lian i fyrreti Aar liavde døbt saa
ledes og vilde blive ved dermed og mente at have næsten
alle Præster i Danmark paa sin Side og vilde, med alle
de andre Rationalister, have Alterbogen omgjort, saa
den kom til at rette sig efter ham og dem, uden mindste
Udvej for de ..gammeldags Kristne-, der vilde blive ved
sin Da abs-Pa gt, og som han ikke engang vilde skulde
have Lov til af træde ud for at faa Pagten fuldstændig
oprettet med sine Børn. Da greb Grundtvig Pennen og
skrev et lidet Skrift: ..Om Daabs-Pagten", hvori han,
ligesom lidt efter i Stykker i Lindbergs med Råaret
1833 begyndte ..Nordisk Kirke-Tidende ;s, ikke paa
kaldte Lovens Hævdelse af Daabs-Pagten i Stats-Kirken,
men bad kun om Lov til fur troende Præster,og troende
Forældre at bevare og forplante den, og foreslog endog,
at der i Alterbogen burde indføres dobbelte Tilspørgsler»
saa baade de ..gammeldags Kristne" og Rationalist
erne kunde faa deres Samvittigheds-Krav tilfredsstillede.
Rationalisteme kunde da ogsaa faa blive ved at lære,
som de vilde, nåar de troende Præster fik Lov til det
samme og Lov til at følge de symbolske Beger, med
hvilke Gr. følte sig i fuld Overensstemmelse i Lærdom
men, om han end fandt, at Adskilligt burde være ander
ledes udtrykt.
Efter denne Tid er det, Grundtvig da fremtræder
kjendelig tilgavns som Samvittigheds-Frihedens
Talsmand for Folk inde i og ikke blot, som engang,
udenfor Stats-Kirken. og hertil hørte nu hans stadige
Hævdelse af Sognebaandets Losning, hvis Nødven
dig he d var soleklar. Præste-F r ih e d e n, ser vi nu ogsaa,
er da ingenlunde et Indfald i en Digter-Hjærne eller
noget upraktisk, men er kun en fredelig og lovlig
Stadfæstelse paa den Frihed, Præsterne tildels i 40 Aar
havde praktiseret, og Sognebaandets Losning en
fredelig og lovlig Indsættelse af Sogne-Folkene i deres
Ret til at være fri for at bruge deres Troes Modstandere
og i Stand til at bruge deres Troes Forkyndere ved
alle kirkelige Handlinger.
Professor Clausen fulgte Faderen i Kravet paa en
rationalistisk Alterbog, der skulde paatvinges Alle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
