Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og i ~Danskeren". 329
at de djærve Frivillige, som faldt i Kampen i det
første Aar, som Løvenskjold, Lejonhufvud, Somme
lius og Lagerbjelke, dem såtte lian ikke blot kjende
ligt Mærke ved i „Danskeren", men ved Lagerbjelkes
Grav talte lian ogsaa seiv.
Efter den brudte Vaabenstilstand kom nu Krigen
endelig igjen i G-ang fra April 1849, da Grundtvig
fik alt for kjendelig Ret i, at de langtrukne Fredsunder
handlinger med Stilstands-Bryderne duede til siet ingen
Ting; men ikke bedre var lian tilfreds med Krigsfør
elsen bag efter, da Ministeriet fremdeles aldrig lod
den samlede Styrke rykke i Marken af Frygt for
~ 0vermagten".
Midt under Krigen blev i Forsommeren 1849 „Dan
marks Eiges Grundlov" færdig. Da Yedtagelsen
skulde gaa for sig, stemte Grundtvig ikke. ~Jeg kunde
ikke stemme imod en saadan Grundlov, thi det maatte
blevet i Lag med dem, livis Anskuelser jeg allermindst
kunde dele, dem, der vil have mindre borgerlig Frilied
og mere borgerlig Ulighed, end Grundloven hjemler."
Helst ønskede han nu i Begyndelsen, og udtalte det paa
Rigsdagen, at man ikke vilde skrive nogen egentlig Grund
lov, men kim enes om „visse Forudsætninger for Rigs
dagens fri Medvirkning til alt, hvad der angik Folket og
Eiget", og betegnede som saadanne Forudsætninger ~Min
ister-Ansvarlighedeni videste Forstand, den udtrykke
lige Ophævelse saavel af Kongeloven som af Trykke
loven af 1790 og af alle Straffelovene for a åndelig saa
kaldt Vildfarelse eller Forbrydelse og for Benyttelse af
sine egne Hænder til Gavns-Gjerning, og Ophævelse af
alle borgerlige Forrettigheder, de være saa knyttede til
Adel, Rang og Titel eller til Eksaminer, eller til
hvad andet man kan nævne, undtagen til udmærket Due
lighed og udmærkede Fortjenester af det hele."
Denne Anskuelse havde nu ikke Stemningen for sig,
men hvad han især havde imod Grundloven, det var det
andet Kammer, Landsthinget, hvortil Folket kun skulde
vælge en Del (og det idetmindste tildels kun gjennem
Mellemmænd) og Regjeringen den anden Del, og hvortil
kun de ’kunde vælges, som havde en vis Penge-Magt.
~Dette Penge-Kammer, Skat-Kammer, Rente-Kam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
