Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Paa Rigsdagen og i n Danskeren".
me r (Mimterhed) eller livad Navn man ellers vilde give
dette Rigmands-Kammer" var i Grundtvigs Øjne ~ikke
blot ufolkeligt, men fordærveligt; det vilde stemme
imod enhver Lov til en Indkomst-Skat, som virkelig
lod de Rige betale mest, stemme imod enhver Lov, som
gik ud paa en folkelig Retspleje, en folkelig Tale
og Trykke-Frihed, som Noget, der var, om ikke rent
fordærveligt, saa dog unødvendigt og ndsatte os for saa
mange Farer og Misbrug, at det burde forkastes."
Her staar vi da lige ved Stemme r ets-Sa gen, som
lian vel ~ikke regnede til de utabelige Menneske-Rettig
heder", men livorom han i et, oftere af Bifalds-Raab afbrudt,
langt Foredrag blandt meget Andet udtalte Følgende:
„Erfaringen, den strænge Læremester, der hverken
lader sig bestikke med Gunst eller Gave og som ikke
lader sig kyse eller fange af nogen Skoles Spidsnndighed,
den strænge Erfaring siger os, at ligesaalidt som 2
Skjæpper Hartkorn, ligesaalidt er 2 Tønder Guid paa
nogen Maade Sikkerhed for eller giver mindste rimelig
Formodning om, at den, som har dem, er enten mere
oplyst eller mindre uegennyttig end den, som ikke har
dem." „Hor! Hor! Bravo! Bravo! meget godt!" gjalded
det i Salen. Og hans afgjorte Mening var, ~at vi kan
uden megen Fare og at vi skal indrømme Valgretten
uden vide re til enhver fuldmyndig Mand, som ikke
ved Lov og Dom er frakjendt sine Borgerrettigheder, eller
ialfald ikke denne Borgerret, og som, vel at mærke, ikke
gjør Paastand paa nogen Forsørgelses-Ret. Jeg turde
tilraade det, ingenlunde fordi jeg tror, at det vil løbe af
uden mange Fejltagelser, mange Misbrug og vistnok ogsaa
Misheld, men fordi jeg er aldeles overbevist om, at den
største af alle Fejltagelser ved Lovgivningen, det
er den at ville forebygge alle mulige Misbrug og
alle mulige Misheld". („Hør!")
Ved Valglovens Behandling*), som fulgte lige oven
*) Med Hensyn paa Valgretten, som var givet i Valg-
Loven af 7de Juli 1848 i Anledning af Saramenkaldelsen
til den grundlovgivende Rigsdag, beklagede Grundtvig
højlig i „I)anskeren", at man ved at indskrænke Valg
retten til dem, som havde fyldt de tredive Aar, udeluk
kede saagodtsom hele Dane-Hæren, der naturligvis mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
