Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og i „Danskerei) tt . 331
paa Grundlovens, talte naturligvis Grundtvig ogsaa for de
ægte Folkevalg, ~de direkte Valg", og da en af Modstand
erne mod de ægte Folkevalg paaberaabte sig det norske
Storthing til Støtte for Mellemmands-Valgene, da
svarede Grundtvig:
. . „Jeg har ikke hørt Noget ora (fra Modstandernes
Side nemlig) hvad jeg heller ikke har nogen Kundskab
om, hvad da egentlig det norske Storthing i den Men
neskealder har udrettet, som var værd at fremstille som
Eksempel, eller om vi virkelig skulde ønske, at det ene
Mede saaledes bestandig lignede det andet, og at Thingenes
Forhandlinger skulde være saa ulæselige, som jeg har
fundet dem. Kun en Ting har jer bemærket ved det
norske Storthing, at det har stridt for, at hvad der en
gang er blevet Grundlov, skulde staa ret fast; men dette
er kun noget godt, nåar Grundloven virkelig fra Begynd
elsen har været saaledes, at den fortjente at staa
urokkelig, saa det kan paa ingen Maade i sig seiv være noget
fordelagtigt Bevis for den Maade, hvorpaa der vælges."
Saa langt det er fra, at her kan gives nogen Udsigt
over hele Grundtvigs Virksomhed paa Rigsdagen, skal
dog endnu anføres hans Forhold til nogle Sager, der enten
i sig seiv er af særdeles Vigtighed eller „betegnende ;’
for Grundtvig, eller endelig som har været saa nylig paa
Dags-Ordenen, at mange kunde ønske at vide, hvad
Grundtvig sagde, derom.
Hvad Religions-Friheden angik paa den grundlov
givende Rigsdag, da siger det sig seiv, at han var dens
varme Talsmand, saa her skal derom ikke siges stort
andet, end at han ogsaa holdt skarpt Øje med den Tvang
over Guds-Dyrkelsen, som man paa „Ordenens" og
„M oral ens" Vegne var ifærd med at give et Smuthui
inde i Grundloven. I det Udkast, som var Rigsdagen
forelagt, hed den 6 sde Paragraf: ~Borgerne have Ret
til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den
bestod af yngre Folk. — Da man saaledes alt havde en
Valglov, saa blev igrunden enhver Indskrænkning i
den Frihed, som deri var givet, en Berøvelse af hvad
allerede var tilstaaet. Urimeligheden af, at de Valgte be
røvede sine egne Yælgere noget af Valg-Eetten, frem
hævede ogsaa Grundtvig skarpt paa Bigsdagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
