Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 Paa Kigsdagen og i „Danskerenu.
Maade, dem bedst tykkes, dog at Intet foretages, som
strider imod Sædeligheden og den offentlige Orden." Det
Udvalg, som foreløbig behandlede Udkastet, havde lier
foreslaaet, at der skulde staa istedenfor „Intet foretages":
Intet læres eller foretages o. s. v. Her nedlagde Grundt
vig den skarpeste Indsigelse mod Tillægget „læres",
da Staten kun skulde befatte sig med den virkelige ud
vortes Handling. Han mindte om, livorledes endog „alt,
hvad man kalder Assosiations-Frihed, Tale- og
Skrive-Frilied vilde være i Grunden Intet, saasnart
man ikke erkjender, at der er en Grændse, en skarp
Grændse, som maa trækkes mellem, hvad der siges og
hvad der gjøres, nåar der sporges, om Staten skal gribe
ind med vældig, med straffende, med berøvende Haand."
Dengang Talen, tidlig, var om Kongens Troes-
Bekjendelse, som i Udkastet sagdes sknlde være „den
evangelisk-lutherske", da vilde naturligvis Grundtvig helst,
at ingen Bestemmelse skulde findes derom, men nåar man
skulde have en saadan, maatte den kim lyde: „bekjender
sig til ~Folke-Kirken", — og Folke-Kirkens Religion
vilde nu Grundtvig, nåar endelig derom skulde indsættes
noget i Grundloven, heller ikke skulde hede evangelisk
luthersk, men „evangelisk-kristelig". Her sejrede
imidlertid Biskop Mynster, saa der kom til at staa
„evangelisk-luthersk", men, tillykke, slåp man fri for,
at Begrebet ~evangelisk-luthersk" blev knyttet til de sym
bolske Bøger, saa det nu kan gjøres saa rummeligt,
som Rigsdagen og Kongen vil. Forøvrigt vilde Grundtvig,
at Paragrafen om Folke-Kirken skulde begyndt: „Saa
længe som den overvejende Del af Folket bekjender sig
til en hvilkensomhelst Tro, eller, om man vil, be
kjender sig til den evangelisk-kristelige Tro efter
den hellige Skrift,*) saalænge skal en dertil svarende
*) Da de allerfleste, som har nogen Tro, siger, at de stemmer
overens med Skriften (hvormeget af Skriften de aner
kjender for guddommeligt og kristeligt skulde være deres
egen Sag) og vil hede evangelisk-kristelige, saa ser
man, at Folke-Kirken hermed blev et „Etablissement, som
rummede ikke blot Grundtvigs, Clausens, Mynsters og
Søren Kierkegaards Discipler, men omtrent hele den Folke
mængde, som brød sig noget om Tro og Gudsdyrkelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
