Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og i „Danskeren". 333
Guds-Dyrkelse vedligeholdes paa offentlig Bekostning."*)
Opretholdelsen af en Folke-Kirke, hvortil omtrent hele
Folket paa en eller anden Maade maatte bidrage, vilde
han ikke skulde hensættes uden en saadan Betingelse
som „saalænge".
Grundlovens §78 lød saaledes: Enhver i Lovgivningen
til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet".
Et Undertal vilde ikke blot have denne Forret afskaffet,
men ogsaa Tingene seiv. Herved kom nogle, uden seiv
kanske at mærke det, til at forsvare en unødvendig Tvangs
lov, og FrihedsmændeneTscherning og Grundtvig talte
naturligvis mod Afskaffelsen. Dog var det ingenlunde
alene for Frihedens Skyld, Grundtvig talte derimod. Han
sagde nemlig lige ovenpaa Tschernings Tale (i April 1849):
~ Ogsaa jeg skal tilraade, ikke at gaa et Skridt videre
i denne Sag end Udkastet, og jeg mener ikke blot, som
den forrige ærede Taler, at nåar al Forret er skilt fra
Adel, Rang og Titler, man da kan rolig lade dem beståa,
nej jeg tror virkelig, man bør lade dem beståa som noget,
der, nåar alle Forrettigheder er skilte derfrå, siet ikke
kan siges mere at høre til den borgerlige Retskreds, og
alt hvad der kun beror paa Meningen skulde man
dog aldrig søge at faa afskaffet ved Lov. Desuden
er det paa ingen Maade en saa aldeles afgjort Sag, som
ogsaa ved denne Lejlighed er udtalt, at det er ° noget
Ondt, det er paa ingen Maade en afgjort Sag, at det ikke
skulde være meget klogt, at lade saadant beståa, ligesom
man lettelig vil indse, at dersom det skulde være saaledes,
at det skulde være en Hindring for den rette Lighed,’
dersom Folkets Lyksalighed skulde beståa deri, at intet
Menneske udmærkede sig iblandt dem, eller at der ikke
lagdes Mærke dertil, eller at Udmærkelsen ikke fremdroges
— dersom dette skulde være Tilfældet, da indses det let,
at man ogsaa maatte inddrage Ridderordener, thi det
er vist, at de hører til samme Klasse. Og er det end
saa, at Titel-Væsenet er noget Latterligt, der, Gud ske
Lov, ikke er af dansk, men af tysk Herkomst, dersom
det dog virkelig er sandt, at der er en Forel skeIse i
det endnu, som gjor det til Klogskab ikke at røre altfor
*) Ved Sognebaands-Løsning skulde der serges for, at
Lige kunde søge Lige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
