Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og i „Danskeren".
334
haardt derved — saa mener jeg, at de Folk ingenlunde
er Daarer, som vedkjende sig, at dersom Kegjeringen for
staar at betjene sig- af det, og dersom den kim tåger
Hensyn til de Mennesker, der virkeligen ndmærker sig,
og soger at paatrykke dem et Præg, en Anerkjendelse af
Fortjenesten, saa vilde det kim være en gavnlig Spore,
saalænge Menneskene er, jeg vil ikke bruge det Udtryk
besatte af Forfængeliglied, thi dette vil ikke være Til
fældet hos nogen i boj Grad virkelig fortjent, men besjæl
ede af Kappelyst, af Lyst til at se sin Daad, sine For
tjenester paaskjønnede og ndmærkede, og dette maa være
Tilfældet saa længe et Folk kan og vil være daadrigt.
Derfor skal jeg, som sagt, af mange Grunde, og af flere
Grunde, end det lier kunde være passende at udvikle, tilraade,
at livad Udkastet indeliolder og livad jeg anser for det
rigtige i denne Henseemle, ogsaa bliver det Eneste,
der antages".
I et’ senere Foredrag omtalte lian Adels-opli ævel se n
som en at de revolutionære Griller fra forrige Aarhundrede
og sagde videre: ..Adelen, mener jeg, lader sig siet ikke
ophæve, uden man vil give den naragtige Forordning, at de,
som har et Adelsnavn, skulde aflægge det og tåge et
andet, eller ogsaa, at de ikke maa forsegle med deres
Forfædres Signeter, at de maatte ikke beholde de saakaldte
Vaabner og Mærker paa, at de var samme Slægter og
Familier, og jeg skulde dog tro paa den ene Side, at det
var en Rettighed, som ethvert Menneske havde til at be
holde sine Fædres Navn og føre deres Bomærke, dersom
han tinder, at han dermed kan være tjemV’. Saa omtalte
han, hvor betydningsløst det var, nåar enten Udmærkelserne
var ufortjente eller Vedkommende var .vanslægtet, men
han sagde tillige, at dersom de virkelig har et Xavn,
der stammer fra ædel Daad og Bedrift, og dersom de
seiv stræber at være det værdige, saa mener jeg, at det
vilde bevise en lav Tænkemaade at misimde end sige
at ville berøve dem det, og det vilde være en daarlig
Statsklogskab, dersom man vilde borttage den Kappelyst,
som kan vækkes ved borgerlig Udmærkelse; det vilde
være daarligt, thi hvem indbilder sig vel, at han ved
Lov kunde udslette enten Forfængeliglied eller nogen af
de slette Lyster og Attraar, som kan bo i et Menneskes
Bryst, og jeg tør nok spørge, om det er statsklogt at ville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
