Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1848 til 1853 - Paa Rigsdagen og i „Danskeren“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Rigsdagen og i „Danskcren". 335
gjøre det umuligt, at disse Attraar, nier eller mindre besmit
tede, kunde tåge en for det borgerlige Selskab gavnlig
RetningI’. Man harde talt om, at de Adelige vilde staa
øverst paa Kirkegulvet ved Konfirmationen, og dertil
sagde Grundtvig: . . . ~vi behøver ikke at gaa mange Skridt i
Hovedstaden for at lære, at der hersker ligesaamegen
Misundelse mellem Skrædere, Skomagere og Hand
ske mage re, som der kan findes hos nogen af dem med
Eang og Titel".
Ved Grundlovsudkastets endelige Behandling havde
han igjen Ordet ved denne Paragraf og sagde blandt
Andet, efter at have erklæret Alt, som gik ud over Op
hævelsen af Forrettighederne, for at være af det
Onde og høre til det attende Aarhundredes Bundfald:
„Allerede vore Fædre sang: Af Adel kan en Bonde
være, men det bJev han jo aldrig, nåar vi afskaffede
Adel. (Jo! jo! netop!), nej! vil vi virkelig alle være Adels
mænd, og gid vi vilde være det, da maa vi ikke begynde
med at brændemærke den, thi den sande Adel er ædel
modig og blomstrer knu. i Alt, hvad der er ædelt og Ære
værd". . . . „Vil vi maaske forbyde Sønner eller Sønnesonner
af berømte Mænd, at sætte en Ære i at bevare et Navn
fra Slægt til Slægt, et Navn, som de ikke kunne beskjæmme,
uden at beskjæmme sig seiv og hele deres Slægt. Jeg
véd det meget godt, at nåar man vil an at orne re" det er
paa Dansk op skjære Æresfølelsen, finder man me gen
Uaarlighed. deri, ligesom i alle vore Følelser, men der
for er den dog ligefuldt en af vore højere menneskelige
Følelsei, og som vi ingenlunde bliver Mennesker men Dyr
ved at fornægte, og Verdens-Historien udraaber et stærkt
Ve over ethvert Borgersamfund, hvor Æres-Følelsen uddør,
saa kun Magt og Penge bliver Storheden. Jeg kjender
ingen Daarskab, der er at ligne med den, nåar man mener,
at man i Freds- og Medgangsdage kan håane Æresføl
elsen og dog tænke, at i Krig og Modgang, nåar Fæder
nelandet kræver de største Opoffrelser, Opoffrelse af Alt,
undtagen Æren, at Æresfølelsen da skal kunne plejes
lige stærkt og gjøre sine Storværker".
Som bekjendtblev Tvangs-Tillæget om Afskaffelsen
forkastet, saa her befandt Grundtvig sig da i Overfallet. —
Yttringer, der sigtede paa det Moralske, vogted Grundt
vig sig for at bringe i den se ne re Tid af sin Rigsdags-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
