Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Bautastenen ved Rønnebæksholm og Fru Maries Eftermæle - Paa den overordentlige Rigsdag (Aug.—Sept.) 1855
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bautastenen ved R^nnebæksholm o. s. v. 89
for hun var en Engel, Gud glæde hendes Sjæl i
Himmerig!"
Hvad Grundtvig selv lagde ud 4de August, har han
ikke beskrevet, men der er Grund til at tro. at han der
talte om, hvad han ellers ønskede at slåa fast, da de sjæl
landske Bønder og Husmænd havde sat paa Stenen, hvad
hun gjorde for dem ved Hoveriets A flø sn ing, Jagt
rettens Skjænkelse og Sel vejendoms Befordring:
Fru Marie var tilvisse en stor, ædel og elskelig Kvinde
i saa høj en Grad, som meget Faa, men hun var det ikke,
fordi hun afskaifede Hoveriet, bortskjænkede Jagtretten
og solgte Huse og Gaarde for Røverkjøb, men hun gjorde
alt dette og meget mere, fordi hun var en sjelden, stor,
ædel og elskelig Dannekvinde."
Paa den overordentlige Rigsdag (Aug.—Sept.) 1855.
Valget i Kjerteminde gjaldt en overordentlig Rigs
dag, som Kongen sammenkaldte, da der endnu maatte
en Rigsdags-Beslutning til, førend Grundlovs-Indskrænk
ningen kunde træde i Kraft. Ved ’ Grundlovs-Ind
skrænkningen, véd vi, forstaaes Lov om, at Danmark Riges
Grundlov af 1849 skulde indskrænkes til at gjælde
Kongerigets særlige Anliggender, idet Regjeringen vilde
have en Fællesforsamling, som skulde hede Rigsr
aadet", bestaaende dels af Kongevalgte dels af Tillids
mænd, som var valgte af Landsdelens Forsamlinger, (af
Landsdelen Kongeriget Danmarks og af Hertugdøm
mernes Forsamlinger) og dels af Tillidsmænd, som Folket,
uden Mellemmænd, valgte i de forskjellige Landsdele i
det nordalbingiske Monarki, som Grundtvig med fuld
historisk geografisk Hjemmel kaldte denne ..Helstat".
I Fællesforsamlingen eller Rigsraadet maatte der tales
baade Dansk og Tysk eftersom Taleren var fra en
dansk eller fra en tysk Landsdel.
Dette Rigsraad blev da først senere oprettet og
stod da endnu kun i nær Udsigt, da den overordentlige
Rigsdag sammentraadte mod Høsten 1858, skjøndt Kongen
havde alt etTyvemandsraad, som bar Rigsraads-Navnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
