Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I Striden om Alterbogs-Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 I Striden om Alterbogs-Daaben.
tør jeg vistnok ikke sige, hvormeget Herren og Aanden
der er langt sagtmodigere og ’ydmygere end jeg, kan 0£
vil bære over med, og dog derigjennem virke lige fuldt"
men paa Troen beror Virkningen, og der var en Grænds*
for hans Tro, saa enhver Daab med skjødesløs Op
rams ni ngki maatte staa tviv1so m for ham, saa han ikk*
turde erklære den for ugyldig i aandelig og kristelig
Forstand, men endnu mindre indestaa Nogen for dens
kristelige Gyldighed." Og omtrent ligedan" gik det ham
med en ellers efter Opskriften rigtig Alterbogs-Daab,
forrettet enten af en aabenbar Jøde, Tyrk eller Hedning
(eller dog af et Menneske, der aabenbar bespottede eller
benægtede Daabens Kraft og Troes-Bekjendelsens Indhold)
Heller ikke en saadan Alterbogs-Daab turde jeg fra
dømme al mulig Gyldighed, men turde endnu mindre til
skrive den mindste kristelige Gyldighed, og maatte finde
det utroligt, at noget alvorligt og sandhedskjærligt Menneske
kunde bygge sit Saligheds-Haab derpaa.
Idet Grundtvig saaledes aabent bekjendte sinTvivl
raadighed, var det naturligvis langt fra ham at sætte
eller tilraade Nogen at sætte Grændsen i det enkelte
Tilfælde, hvor man ikke soleklart kunde bevise en Daabs
kristelige Ugyldighed, og man skulde lade Daaben
gjælde for sit Vedkommende, naar den mistænkeligDøbte,
eller af en vitterlig Kjætte r Døbte, selv var fornøjet
med sin Daab og vedkjendte sig Daabs-Troen og
Daabs-Pagten". Da skulde man tage ham til Alters
derpaa", men bekjendte en sauledes Døbt, at hau ikke
har sporet den kristelige Daabs Virkninger hos sig som
et Gjenfødelsens-Bad i den Helligaand, og spørger os, om
vi desnagtet tør indestaa ham for hans mistænkelige
Daabs kristelige Kraft og Gyldighed, da formoder jeg,
at enhver kristelig Præst, ligesom jeg, vilde vogte sig
vel for at sige Ja", og det er Alt hvad jeg paastaar, han
skulde."
Saa behandler han Eaabet paa Uroen, det volder at
røre ved denne Sag, især efter det nys forløbne Tidsrum
med fuldtop af aabenbar vantro Præster, eller som Gr.
udtrykte sig: da man ikke blot taalde den skjødesløseste
Opramsen og de groveste Kjætterier hos Præsterne, men
ogsaa de aabenbareste Afvigelser fra Alterbogens
Forskrift, uden at Nogen kan sige, hvorvidt disse Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
